Ringsebølle Kirke

Rødby-Ringsebølle Pastorat – Maribo Domprovsti – Lolland-Falsters Stift – Fuglse Herred – Maribo Amt

Kirken, der er en af de ældste i stiftet, er antagelig opført i tiden 1150-1200 på en holm der lå i det der dengang var Ringsebølle sø, der var en af de inderste vige af Rødby Fjord. Da kirken blev opført har det derfor været muligt at sejle herfra og ud til Østersøen.
I forhold til andre kirker, der som oftest er bygget på områdets højeste punkt, ligger kirken i Ringsebølle lavt. Hvad denne placering skyldes, kan man kun gisne om, men måske har her tidligere været et gammelt helligsted, eller måske har kirken tjent som tilflugtssted i ufredstider, idet placeringen på en ø har gjort den nemmere at forsvare.

Kirkens hjemmeside

Ringsebølle kirke er en lille romansk kvadrestensbygning, hvis kor i gotisk tid er ombygget og udvidet mod øst; et gotisk våbenhus på sydsiden er i nyere tid forkortet ca. to meter. Skibet, som er opført over en bred kampestenssyld, har høj, rundstavprofileret sokkel. I ssyddørens granitoverligger er der på forsiden hugget en buefrise og en zigzagbort, mens undersiden, mærkeligt nok, har et interessant relief forstillende en tvekamp mellem en økse- og sværdbevæbnet mand, som ledsages af en bjørn og en hest. På den tilmurede norddørs overligger findes kun buefrise og zigzagbort. Et tilmuret romansk vindueses over våbenhusetloftet. Kørets østlige forlængelse, er opført af røde munkesten iblandet granitkvadre. Et spidsbuet østligt vindue menes tilmuret 1870. I sydmuren er indsat en kvadre med et groft tilhugget mandshoved og i nord en billedkvadre med et firbenet dyr. Ved nordportalen er fundet fundamenter til et nedlagt våbenhus. En tømret klokkestabel er nedrevet i 1800-tallet. Kor og skib er i gotisk tid overhvælvet med hver to fag krydshvælvinger. Ved en resturering i 1870 tilføjedes adskellige romanske detaljer og teglstenmurværket blev dækket af cementpuds med kvadrefuger.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne