Tirsted Kirke

Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat – Maribo Domprovsti – Lolland-Falsters Stift – Fuglse Herred – Maribo Amt

Tirsted Kirke er statelig teglstenskirke, som knejser rankt i det flade landskab. Kirken er bygget mellem 1200-50 og hørte i sin tid under herregården Tostrup, det senere Christianssæde. Kirketårnet er bredt som borgtårn, og skib og kor står stejle i deres røde teglstenspragt. Murværket er præget af fine murornamenter, eller "broderi i teglsten", som en lokal skribent har kaldt det.
Kirkens indre stemmer sindet til højtid, og kronjuvelen er en væg til væg tegneserie med bibelske motiver i form af kalkmalerier fra 1400-25. Den kendte samfundsreformator, C.D.F. Reventlow, blev i øvrigt viet i Tirsted Kirke den 24. juni 1776. Nu om stunder sidder dåbsfølget i grevestolen, men vi sender en venlig tanke til Reventlow-familien, som også har skænket det flotte altersølv.

Kirkens hjemmeside

Kirken, opgivs både til at være viet til Sankt Nicolaus og Sankt Hans, er en statelig lille romansk munkestensbygning bestående af kor, skib og vesttrån, hvortil senere er tilføjet et våbenhus i syd, fornyet i 1892. Bygningen frembyder mange pyntelige og interessante detaljer, men præges stærkt, særligt i det indre, af en hårdhændet resturering i årene 1891-92 ved arkitekt Ove Petersen. Soklen, to retkantede fremspring, løber af på hjørnelisener; gesimserne er varierede kombinationer af buefrise, savskifter og tandsnit. Østgavlen har to romanske vinduer, adskilt af en lodret rundstav, i rejsehøjde løber en buefrise, og gavltrekanten, hvori en arkadeblænding, indrammes af to savskifter. I korets sydside en lille rundbuet præstedør i vandret afsluttet fremspring; af skibets tilsvarende døreer den nordre blændet. DE romanske vinduer er overalt genåbnede, dog er de i skibets sydside udvider. Vesttårnets underdel, indtil skibets taglinier, er opført samtidigt med skibet, mens de øvre partier nok er lidt yngre. Tårnets bredde svarer til skibets, men i øst-vestlig længde måler det kun halvt så meget. For oven afsluttes det med et sikkert middelalderligt valmtag. I det indre åbner tårnet to nederste stokværk sig mod skibet ved to tvillingarkader, den nederste hvilende på en rund, den øverste på en falset midterpille. Forneden er rekonstrueret to krydshvælv, foroven er lagt bjælkeloft, som i skib og kor.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne