Skørringe Kirke

Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat – Maribo Domprovsti – Lolland-Falsters Stift – Fuglse Herred – Maribo Amt

Skørringe er en bindingsværkskirke, dem er der ikke så mange af, og kirken er også tillokkende for mangt et brudepar. Indenfor finder man et smukt kirkerum i hvidt, blåt og guld med prædikestol i empirestil. Alterbilledet er et gipsrelief af selveste Thorvaldsen, "Peter helbreder den lamme". Thorvaldsen var en ven af Reventlow-familien, som også ejede denne kirke.

Kirkens hjemmeside

Kirken er en lille hvidkalket bygning bestående af romansk kor og skib af munkesten, hvortil sagten i 1700-tallet, er tilføjet en vestforlængelse af egebindingsværk, som bærer en tagrytter med pyramidespir. Det romanske murværk er fattigt på detaljer; soklen er fornyet undtaget på skibets bevarede vestgavl. (skråkant over retkant), gesims fattes. Et tilmuret romansk vindue ses i korets glatte østgavl. De nuværende smårudede trævinduer stammer fra empiretiden. De oprindelige døre kan ikke spores; indgangen er nu i bindingsværksbygningen, der tjener som forhal, er opført over en bred kampestenssyld, der muligvi er bestemt til at bære en sværere konstruktion. Indvendig dækkes kor og skib af trætøndehvælvinger. Klokken fra 400-tallet skal tidligere have hængt i Vejleby.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne