Radsted Kirke

Radsted-Tårs Pastorat – Lolland Østre Provsti – Lolland-Falsters Stift – Musse Herred – Maribo Amt

Radsted Kirke ses viden om på grund af sit høje, kobberklædte spir. Kirkens anselige størrelse og den smukke kapelbygning i nordsiden vidner om dens nære tilknytning gennem århundreder til Krenkerup Gods, ca. 1 km mod syd.
En gammel tradition vil vide, at Radsted Kirke sammen med Nysted og Kippinge Kirker (der har lignende spir) blev opført af samme bygmester. Det fortælles også, at spiret var skævt, fordi dets bygherre, Elisabeth Rosenspar, havde en skæv skulder. Endelig siges det fra gammel tid, at helvede befinder sig 7 mil under kirken.
Kirkens ældste dele er opført af tegl i senromansk stil omkring 1200. Det er den vestlige, indvendig smalleste del af skibet. Inde i tårnet står endnu den oprindelige vestgavl med tre spidsbuede blændinger. På skibets nordside ses spor efter den gamle kvindedør.
I begyndelsen af 1300-tallet er det oprindelige kor revet ned og erstattet af en gotisk østforlængelse. Tårnet er opført omkring 1400 og var ikke så højt som det nuværende. Det har formentlig været afsluttet med et pyramidetag.
I 1529 overdrog Frederik I patronatsretten til rigshovmester Mogens Gøye til Krenkerup. Kirken indgik siden med godset i grevskabet Hardenberg-Reventlow, hvorunder den hørte indtil 1973, hvor den overgik til selveje.
I 1616 lod Elisabeth Rosenspar nordkapellet opføre, og i 1621 lod hun våbenhuset mod syd bygge til. Palle Rosenkrantz lod senere sætte en bygningstavle til minde herom med indskriften: AAR 1621 LOD ERLIG OCH WELB: FRUE ELISEBEDT ROSENSPAR THIL KRENKERUP BYGGE DETTE WOFVENHUS GUD GLEDE HENDIS SIEL PALLE ROSENKRANTZ.
Samtidig blev tårnet forhøjet med et stokværk og forsynet med det høje lanternespir. I gule sten står der rundt om tårnet, begyndende fra nord mod vest: ANNO * 1621 * EL RS * MR.
EL RS er Elisabeth Rosenspar, og MR er bygmesterens monogram.
Den samlede højde af tårn og spir er 56,5 m.
Kirken stod kalket lyserød med hvide detailler mellem 1845 og 1942. I 1868-70 gennemgik kirken en omfattende restaurering, som tilpassede de øvrige bygningsdele til gravkapellets renæssancestil.
Indvendig kom der nyt stoleværk - og altertavle og prædikestol fra 1610 blev gennemgribende restaureret. Kirkens hvælv blev glatpudset, hvorved kalkmalerier fra 1500-tallet desværre gik tabt. Alterbilledet er "Kristus i Emmaus" af Anton Dorph.
Døbefonten af kalksten fra 1300-tallet er et gotlandsk arbejde af bægerbladstypen.
Kirken rummer en del interessante og smukke gravminder. I tårnrummet findes to smukke gravsten af gotlandsk kalksten, den ene for Albrecht Gøye og hustru Anne Rosenkrantz, den anden for deres søn Otto, der blev dræbt 1566 under den nordiske syvårskrig. I tårnrummet hænger endvidere en mindetavle for unge mænd fra sognet, der mistede livet i de slesvigske krige 1848-50 og 1864. I det rosenkrantzske kapel findes et epitafium fra 1628, som Palle Rosenkrantz opsatte over sig selv og sine to første hustruer, Helvig Rantzow og Elisabeth Rosenspar samt over Axel Brahe, der indtil sin død 1616 havde været gift med Elisabeth Rosenspar. To små børn er også nævnt, Peter Brahe og Frantz Rosenkrantz. Ved nordvæggen et epitafium fra 1660 over Palle Rosenkrantz og hans tredje hustru Elisabeth Lunge samt deres søn Jørgen. I topfeltet et godt maleri af personerne (olie på kobber).
Kirken fik i 1997 et nyt orgel fra orgelbyggeriet Bruno Christensen og Sønner, Tinglev. Orglet er på 12 stemmer med 2 manualer og pedal.

Kirkens hjemmeside

Den meget store kirke består af senromansk skib, unggotisk forlængelse, gotisk tårn, gravkapel fra 1616 på nordsiden, våbenhus fra 1621 på sydsiden samt sakristi fra 1783 på korets nordside. Det senromanske skib er bygget af store munkesten i uregelmæssigt munkeforbandt. Ved vesthjørnet ses lisener, soklen er profileret og gesimsen ses på nordsiden at have bestået af et tandsnit under et savskifte. Nordportalen har stået i et borthugget fremspring, Midt på nordmuren sidder et tilmuret romansk vindue. I tårnets mellemstokværk ses den øvre del af skibets vestgavl med tre spidsbuede blændinger under et stort Jerusalemkors. I begyndelsen af 1300-tallet, er det romanske kor nedrevet og erstattet med en stor østlig forlængelse af samme bredde som skibet, bygget af brogede munkesten i munkeforbandt med samtidige udvendige støttepiller. Gavlen har et trekoblet, spidsbuet vindue og en tilmuret korsblænding i toppen, gavlkammens renæssancefor skyldes restureering 1870. Tilmurede ydredøre ses i begge siders midterste fa, på nordsiden desuden spor af en lavsiddende krydsningshvælving med profilerede ribber. Skibet to fa stærktkuplede krydshvælv virker meget sene. Tårnet er af næsten samme bredde som skibet bygget af røde og sorte munkesten i munkeforbandt. Ved kirkens hovedresturering i 1870 fik vestsiden en portal med et stukrelief af billedhugget Evens; 1950 blev relieffet fjernet og portalen ombygget vedarkitekt Helge Holm. Tårnrummet har samtidigt krydshvælv. Over vestportalen er en indskrift der meddeler, at fru Elisabeth Rosensparre 1621 lod tårnet forhøje med mure og spir og resturerede kirken . Det omtalte tårnstokværk, er opført af mindre mursted i krydsforbandt med indskrift i gule mursten Elisabeth Rosensparres initialer MR og en lille stubmølle samt anno 1621. Det høje smukke spir var 1755 tækket med bly og skifer. 1898 blev det antændt af lynet og styrtede brændende gennem tårnet og ud over skibets tag; hvælvinger holdt dog , også for den ene klokke, som faldt ned på tårnhvælvingen. Atkitekt H. C. Glahn genopførte spiret som en nøje kopi af det gamle og 1936 blev dets spåntækning udskiftet med kobber. Nordkapellet har mester Jacob Boldewin opført i 1616 for fru Elisabeth Rosensparre. Murene er af mursten i krydsforbandt på en høj sokkel af granitkvadre og medsandstenskvadre på hjørnerne og i gesimer og andre detaljer. Af bygningens fire øvrige renæssancegavle har kun den østlige overlevet spirbranden, de andre er fornyede med delvis genanvendelse af gamle indskrevne tavler og anevåben. Over en utilgængelig gravkrypt åbner kapellet sig i det indre mod skibet med en stor kurvehanksbue. I buen står en smedejernsskranke i renæssancestil fra 1870 bag en moderne glasvæg. Rummet overdækkes af et ribbeløst stjernehvælv. Våbenhuset på sydsiden har over døren en indskreven tavle i lighed med tårnets. Det er bygget af store mursten i krydsforbandt på granitsokkel. Vinduerne er fra 1870. I gavlen er en kurvehanksbuet dør under en svungen gavldekroation, som n er forsvansket. I det indre blev skibets oprindelige sydportal omdannet i lighed med yderdøren; den blev tilmuret i 1870, da rummet blev brugt som ligkapel. Det er dækket af et ribbeløst stjernehvælv. Reventlowske kapel blev i 1739 opført på korets nordside af grevinde Benedikte Brockdorf. Det var større end det andet nordkapel og havde giipsloft og en stor bue mod koret. Det skal være nedrevet i 1777, uden tilladelse, hvorefter sakristiet blev begget som erstatning. Det var en simpe, lille bygning af små gule mursten, der havde pulttag i flugt med koret, indtil det i 1870 blev forhøjet og fik renæssancegavle. Kirken var 1845 kalket lyserød udvendig. 1950 er kalkningen fjernet.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne