Musse Kirke

Døllefjelde-Musse-Herritslev Pastorat, Lolland Østre Provsti, Lolland-Falsters Stift, Musse Herred, Maribo Amt

Musse kirke består af romansk kor og skib, med gtosk vestforlængelse, som sikkert er et aldrig fuldført tårn. Alt af munkesten i munkeforbandt. På skibets nordside har der stået et våbenhus, der blev krævet nedrevet i 1854. Både kor og skib smalner ind mod øst. Ved sydøst hjørnet er rester af en skråkantsokkel, gesimserne består af tandsnit under savskifter. Korets nordside har en præstedør i lille fremspring, og et genåbnet, romansk vindue, gavlvinduet er blændet og det søndre er ødelagt af et moderne vindue. Skibets rundbuede, mangefalsede nordportal står velbevaret i et lille murfremspring, men er tilmuret, sydportalen er næsten udslettet. Af skibets fire vinduer er kun det nordvestlige i brug. I det indre er korbuen udvidet fra nord. Skibet har haft bræddeloft med hulkel, i gotisk tid indbygget en, i skibet to krydshvælv. Af de udvendige støttepiller er den den sydvestlige gotisk, de øvrige opmurede 1872. Vestforlængelsen, en gotisk tårnunderdel, har meget svære mure og bruges nu som våbenhus.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne