Nysted Kirke

Nysted-Vantore Pastorat, Lolland Østre Provsti, Lolland-Falsters Stift, Musse Herred, Maribo Amt

 

Kirken, der ligger omtrent midt i den gamle by, hvor Adelgade munder ud i Torvet, består af langhus fra omkring 1300, sengotisk sakristi i syd og tårn i vest, sideskib mod nord fra 1643 og gravkapel nord for tårnet fra 1782. Det unggotiske langhus er opført af munkesten , vistnok i to byggeperioder, og har fire fag samt en korpolygon (fem sider af en ottekant), alt med nymuret profileret sokkel og samtidige støttepiller, hvoraf nordsidens fjerde fra vest og sydsiden vestligste er udformet som trappehus. Bygningen, hvis oprindelige døre er forsvundet, har haft høje lancetformede vinduer, hvoraf korets nord vindue er bevaret som blænding og andre ses bag langsidernes tilbygning. Den gamle delvis bevarede vestgavl har tre spidsbuede højblændinger, hvis bunde er dekoreret med buefriser af sortglasserede sten : Skibet har krydshvælv, koret ommurede hvælv er ottedelt. Det sengotsike vesttrån er af munkesten og har næsten samme bredde som skibet;tårnrummet, der åbner sig mod dette med en spids tårnbue, har et højt , smukt barokspir med lanterne (i vindfløjen Frederik d, IIIs navnestræk og 1650, oprindelig tækket med skifer, senere med spån og fra 1935 med kobber; det tjener som sømærke, og 1804 planlagdes indretningen af et lampefyr deri. Sakristiet syd for skibets østligste fag er en sengotisk munskestenbygning, opført i to stokværk. Hvoraf det øverste var hvælvet. !649 købtes det af Just Fr. von Papenheim og ombyggedes til gravkapel, der fik gravkælder forneden og grathvælvet kapel foroven; På gavlen står jerncifre 1649 IFVPFRW og længere ned sidder en bruskbarok sandstensplade med våben og forbogstaver for ham og hans frue Regitze urne. 1763 overtoges kapellet af familien Raben, og 1900 tog det atter i brug som sakristi. 1643 opførtes kirkens nordre udbygning formet som sideskib med pulttag. Bygningen er af mursten med granitkvadresokkel og støttepiller; det vestligste fag der oprindeligt tjente som våbenhus og muligvis har afløst et ældre, er stærkt ommuret; over den moderne dør sidder en stentavle med årstallet 1643 og den udvalgte prins Christian og prinsesse Sibylles navnetræk. De to østligste er krydshvælvede og åbner sig mod skibet med store runde buer. I forlængelse af sideskibet lod Otto Ludvig grev Raben 1782 opføre et hvælvet gravkapel af små gule mursten; det er en halvtagsbygning på to fag med gravhvælving under gulvet. Nord for koret har ligget et sakristi og syd for tårnet er kalkhus af træ, begge nedbrudt 1842. ved en hovedrestaurering i 1864, nymuredes kirkens vinduer og tredje hvælv fra vest, en vestportal indsattes i tårnet, i tårnrummet indrettedes et muret orgelpulpitur, og der muredes svære støttebuer under alle hvælvenes gjordbuer.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne