Dannemare Kirke

Gloslunde-Græshave-Dannemare-Tillitse Pastorat – Lolland Vestre Provsti – Lollands Sønder Herred – Maribo Amt

Den 5. april 1895 havde der om formiddagen været skorstensbrand i præstegården i Dannemare, og hen på eftermiddagen begyndte kirken at brænde, og man mener at skorstensbranden nok var årsag til at kirken også brændte, idet der var en kraftig vestenstorm denne dag. Niels Peter Hovmand har skrevet om branden i sine meget spændende erindringer (1881-1959). Den nedbrændte kirke var en af de ældste murstenskirker på Lolland (fra o. 1200). En klokkestabel forsvandt i 1860'erne.
Da præstegården også var brændt, fik man allerede tilladelsen til opføre en ny præstegård den 9. aug. 1895 af kongen, og i januar 1896 flyttede præsten ind i den nye bolig. Den gamle kirke var efter befolkningens mening ikke stor og god nok, idet man ønskede en tidssvarende kirke med rigtigt tårn og med plads til 250 personer.
Nationalmuseet og Den kongelige bygningsinspektør mente det var rimeligt at genopføre den gamle kirke, idet der var meget murværk tilbage, man gav dog nok tilladelse til, at der af sikkerhedsmæssige grunde måtte nedrives mur i nødvendigt omfang. Dette blev lokalt opfattet som tilladelse til at rive alle mure ned.
Den 9. sept. 1896 forelå der så endelig godkendelse til opførsel af en ny kirke. Den nye kirke blev indvidet den 14. november 1897, og aviserne skrev at der var mødt 500 mennesker op til indvielsen.
Kirken er tegnet af arkitekt Aage Langeland-Mathiesen og murermester Gluud i Nakskov stod for byggeriet. Kirken var tænkt i en stil som skulle være romansk stil med lollandsk islæt - selvom den daværende udsmykning havde mere præg af vikingetid end af middelalder.
Altertavlen er fra omkring 1640 og blev reddet ved kirkens brand i 1895. Maleriet er en kopi efter et billede af Carl Bloch (1834-90) - et påskebillede, hvor Jesus går ud af graven - før opstandelsen.
Omkring 1650 anskaffede man den nuværende døbefont. Den sekskantede kumme har ornamenter i rokokostil og står på et kraftigt, snoet skaft. Den firkantede fod hviler på fire stribede kugler. I 1976 blev den malet i blå og gyldne farver - symboliserende dåbens vand og dåbens glæde.
Forgængeren befinder sig på museet i Maribo.
Alle vinduer er forsynet med glasmosaikker af kunstneren Mogens Jørgensen. De er lavet i en meget speciel og indtil da uprøvet teknik for at få glasset til at fremtræde i en lethed og med særlig transparent karakter.
Blyinddelingen, som glasstykkerne er indsat i, er inspireret af rosenbladenes ribbemønster.

Kirkens hjemmeside

Kirken er opført 1896-97 (arkitekt Aage Mathiesen) efter en gamle var delvis ødelagt ved brand 5/4 1895. Den består af kor, skib og tårn, hvis underrum er våbenhus, alt af røde teglsten. Den gamle kirkes murværk stod efter branden i alt væsenligt uskadt, men blev inden det særlige kirkesyns undersøgelse nedrevet til grunden. Den bestod af senromansk kor og skib og sengotisk våbenhus i syd, alt af tegl. I koret der, havde profileret sokkel og rundbuefriser, var der mod syd en rundbuet præstedør i fremspring; i østgavlen et tilmuret rundbuevindue, hvorunder lodret rundstav til sokkelen. Gavltrekanten var over to savskifter muret i stående zigzag og havde foroven et blændingskors. I skibet var begge portaler bevaret i fremspring, den søndre under tvillingrundbuet blænding i brug, den nordre uden særlig udsmykning tilmuret. Under gesimsen havde skibet buefriser. I det indre var den slanke korbue flankeret af sidealternicher, og koret havde gotisk krydshvælv. Det sengotiske våbenhus havde tre små spidsbuede højblændinger.

J.P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne