Rødby Kirke

Rødby-Ringsebølle Pastorat – Maribo Domprovsti – Lolland-Falsters Stift – Fuglse Herred – Maribo Amt

Rødby Kirke nævnes kun i de middelalderlige kilder, i forbindelse med præsterne. I 1420 omtales præsten i Rødby, som også dengang var præst ved både Rødby og Egeby Kirke. Egeby Kirke er den nuværende Ringsebølle Kirke. Hvor Rødby Kirkes indtægter har været svingende, blandt andet fordi Rødbyborgerne fra tid til anden fik indskrænket og udvidet deres søfarts- og handelsrettigheder, var indtægterne fra menigheden ved Egeby Kirke mere sikker, for der levede man af den fede lollandske muld.
Kirken består af et senromansk skib bygget af velbrænde munkesten i regelmæssigt munkeskifte med mange sorte bindere. Af de oprindelige sten er kun få tilbage, men i forbindelse med en ombygning i renæssancen bevaredes skibets form. Koret til den oprindelige romanske kirke er blev revet ned og erstattet med et nyt og større kor med gotiske hvælvinger, således at kirken i dag fremstår med flade stuklofter i skib og sideskib og gotiske hvælvinger i det store kor. På koret ses årstallet 1632 og Chr. 4's monogram; 1632 er angiveligt opførselsår for kor-udvidelsen. Den tilmurende norddør fra middelalderkirken er stadig synlig. Det middelalderlige, romanske kirkeskib markeres tydeligt af en buefrise. Tårnet, der har samme bredde som kirken, er kommet til senere.
Ved en hovedreparation i 1889 fik kirken de nuværende ensartede vinduer, og et gammelt middelaldervåbenhus blev erstattet af et nyt.
Nordfløjen bærer Frederik den Fjerdes monogram, og årstallet 1728 angiver opførelsesåret. I 1726 havde kongen besluttet, at der skulle bygges en tilbygning til Rødby Kirke, stenene skulle hentes fra godset Søholt, og det var kongens egen slotsmurermester, Christen, Friedscher, der stod for opførelsen. Samme sideskib, også kaldet Nordfløjen, har haft en trappeopgang fra kirkegården til et pulpitur.
Tårnet er 38 meter højt (altså højere end Rundetårn, hvis man ikke regner observatoriet der med), og i 1858 opsattes et slankt zinkspir, som i 1948 afløstes af et kobberspir. Der har længe været ur på kirkens tårn; fra gamle kilder véd vi, at kirken i 1679 fik repareret et såkaldt sejerværk, altså et urværk udført af Hans Sejermager i Nykøbing.
Altertavlen er i højrrenæssancestil, fra ca. 1610-20, men vi kender ikke navnet på billedskæreren, der muligvis er den samme som den, der har skåret tavlen i Klosterkirken i Nykøbing F.
I altertavlens midterfelt sidder et maleri på lærred af Anton Dorf fra 1893. Det forestiller Jesus på besøg hos Martha og Maria, hvor Martha har ryggen ud mod kirkegængerne, mens Maria lytter ved Jesu fødder. Det oprindelige alterbillede, en nadverscene på træ, er ophængt i sideskibet.
Prædikestolen fra ca. 1580 er næsten bemærkelsesværdig i sin enkelhed.
Ingen af kirkens to døbefonte er oprindelige; den, som er i brug, og som er placeret lidt klemt ved nordsiden af alteret, er af sandsten og fra 1858, mens der i nordfløjen står en træfont med låg. Kirken har dog et dåbsfad af sydtysk oprindelse fra ca. 1575, og i dets bund er en fremstilling af englen, som bringer bud til Maria.
Den nuværende romantiske altertavle og den gamle renæssance-altertavle
Det første orgel, som kendes fra de skriftlige kilder, er fra 1666. Dette er relativt tidligt, eftersom orgeler først i løbet af 1600- og 1700-tallet blev almindelige som ledsagere til salmesang før var det et instrument, som spillede op til dans ved hofferne! Samme år ansattes en såkaldt orgelmester, som formentlig også har ledet kirkens kor. Rødby Kirke har altså været med på noderne, en (til tider) rig og moderne kirke.
Et orgel fra omkring 1850 blev i 1936 udvidet til 10 stemmer, og 1947 udbygget til 19 stemmer af Marcussen & Søn.
Kirken fik nyt orgel fra Marcussen & Søn i 2007, og Ebbe Lehn Petersen var arkitekt på opgaven. Orgelet har 930 piber fordelt på 18 stemmer med plads til udbygning med fem mere.
Kirken har to meget fine kirkeskibe ophængt i Nordfløjen.

Kirkens hjemmeside

Kirken, der ligger omtrent midt i byen, består af senromansk skib, gotisk vesttårn langhuskor fra 1632, nordfløj fra 1728 og moderne våbenhus i syd, alt af tegl. Det senromanske skib, af hvilket kun mindre partier af langmurene og vestgavlen er bevaret, har af oprindelige enkeltheder kun spor af den tilmurede norddør i lille fremspring, buefriser under de moderne gesimser samt øvre del af vestgavlen ,der er synlig fra tårnet, med stående zigzak og savskiftebånd. Det gotiske vesttårn, der er jævnbredt med skibet, har moderne portal i vest. På nordsiden ses udvendig en lille mangefalset spidsbueglug tilmuret. Klokkestokvæket har fladbuede glamhuller, og øverste stokværk er nyopført 1858, da også nuværende slanke spir blev opsat . Dets zinkdækning er 1848 afløst af kobbertag, omlagt 1952. Det tidligere spir omtales i forbindelse med hyppige reperationer, og det var tækket med tegl, senere med træspån. 1632 erstattedes det oprindelige kor af et langhuskor i gotiske stilformer, men muret af renæssancesten i krydsforbandt. Det har tresidet afslutning med valmtag. Østligst i sydmuren spores en vistnok kurvehankbuet præstedør. På sydsiden Christian d. IVs monogram og årstallet 1632. Korrummet dækkes siden 1690 af to fag krydshvælv og et trapezformet ribbehvælv, mens den øvrige kirke har fladt loft. Nordfløjen er ved jerncifre, Frederik d. IV monogram, dateret 1728, opførtes af slotmurermester Chr. Friedscher. 1889 blev kirken hovedistandsat. Der indsattes overalt nye vinduer, det sikkert sengotiske våbenhus blev erstattet af det nuværende.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne