Tårs Kirke

Radsted-Tårs Pastorat – Lolland Østre Provsti – Lolland-Falsters Stift – Musse Herred – Maribo Amt


Det ældste af Tårs Kirke er koret og skibet, opført ca. 1230 af røde munkesten. Tårs Kirke hidrører således fra den store kirkebyggeperiode på Lolland og Falster i middelalderen. Koret og skibet fremviser i det ydre de typiske dekorative stiltræk, såsom friser og lisener, som findes i mange variationer på kirkerne fra den samme periode på Lolland og Falster. Kirken fik lys gennem små romanske rundbuede vinduer. På korets nord- og sydvæg var der portaler omkring hhv. kvinde- og mandsindgangen. Tårnet mod vest er opført i sengotisk tid.
Inde i kirken findes fra dens tidlige tid endnu det murede alter i koret. Det er dog siden indfattet af sider og bordplade af træ.
Altertavlen viser højdepunktet i beretningen i Lukas-ev. kap. 24 v. 13-35: De to disciple, som påskedag vandrer bort fra Jerusalem, er nået til Emmaus, hvor de holder måltid med den ukendte ledsager på vejen, og da åbnes deres øjne og de ser, at han er Jesus, som er opstået fra de døde. Alterbilledet, udført i olie på lærred, er ifølge Nationalmuseets værk "Danmarks Kirker" en kopi efter en italiensk barokmester; og forefandtes i kirken i 1848.
Alterskranken er et smedejernsgitter i seks fag. I de to midterste fag er indsat våbenskjoldene for kirkens ejer i slutningen af 1600-tallet og dennes hustru. Skjoldet med de karakteristiske svanevinger tilhører Christian Ulrich von Harstall (han havde hjemme på Berritsgård i Tårs Sogn; hans initialer C V V H finder man på tårnets østside; på vestsiden årstallet 1668). Det andet skjold tilhører hans hustru Sophia von Offenburg. I fagene ved siden af indgår et Jesus-monogram. Det er dannet af de sammenslyngede bogstaver I H S: Iesus Hominum Salvator; Jesus menneskehedens frelser. Alterskranken er fuldført 1702, jfr. årstallet i de yderste fag.
Prædikestolen er fra ca. 1610, udført i højrenæssance-stil. I de fire arkadefelter er der figurer af de fire evangelister med deres attributter.
Krucifikset over korbuen er fra ca.1650, udført i barokstil. En særlig detalje ved dette krucifiks er, at der ved korsets fod er en hovedskal og knogler, samt en slange. I den kristne kunst er det almindeligt under Jesu kors at vise en hovedskal og knogler; men under et udskåret krucifiks findes det kun i Tårs. Herved knyttes til ved en tradition fra den tidlige kristne tid, der siger at Jesu kors stod over det første menneskes, Adams, grav. Betydningen er da denne: Adam faldt for fristelsen til at være ulydig mod Gud og blive sin egen herre, og udleverede sig derved til syndens og dødens magt. Adam er "det gamle menneske", og repræsenterer hele den skabte menneskehed. Jesus er "det nye menneske". Han er lydig mod Gud til det sidste. Således er han Guds Søn. På korset giver han sit liv fuldstændig, og opfylder hermed Guds vilje med menneskelivet. Jesu liv og død bærer derved allerede hans oprejsning, hans opstandelse i sig.
Døbefonten er af grå sandsten. I sin oprindelige udformning er den et værk fra renæssance-tiden. Men renæssancepræget er udvisket næsten fuldstændig ved en omdannelse af kummens yderside, hvor en række relieffer blev indhugget i stedet.
På tårnets sydside ses bogstaverne O D R L og årstallet 1861. Herved mindes om den omfattende restaurering af kirken 1859-61, som kirkeejeren Lensbaron Otto Ditlev Rosenørn-Lehn lod gennemføre. Han havde hjemme på Orebygård, og var vort lands udenrigsminister.
Restaureringen 1859-61 var af kirkeejeren lagt i hænderne på to af tidens førende arkitekter, Th. Zeltner og V. Dahlerup. Begge gik meget hårdhændet til værks. I Nationalmuseets værk "Danmarks Kirker" udtrykkes den dom, at restaureringen "giver et mærkeligt vidnesbyrd om tidens mangel på forståelse for den gamle arkitektur".
Orglet er skænket af kirkeejeren i forbindelse med denne restaurering. Det er bygget 1861 af Jens Johan Gregersen (1794-1864), og har seks stemmer.
To gravsten er indmuret i vestvæggen i våbenhuset. Den mod syd er af gotlandsk kalksten, og viser en præst i messeklæder, som frembærer kalk og oblat. Ifølge den noget slidte latinske indskrift er den for en præst ved kirken, som hed Nicolaus (Niels), død 1411.
Gravstenen mod nord, som er af mørk, rødlig kalksten, er fra ca. 1650. Den er for kirkens præst 1639-60: Mathz Hansen, og hans to hustruer. Den første døde 1648. Mathz Hansen døde den 15. januar 1660 – 46 år gammel – få uger efter at han var tampet af svenske soldater, fordi han fra prædikestolen havde kaldt dem hovedløse kroppe.
Den omfattende indskrift i midten af gravstenen er omgivet af relieffer: foroven Jesu opstandelse; forneden Mariæ bebudelse flankeret af Adam og Eva; til venstre Moses; til højre Johannes Døberen. I hjørnerne evangelisterne og deres attributter.
Nord for kirken står to gamle egetræer. Ifølge en lokal folkelig tradition hedder de "Dronning Margrethes ege". Et forsøg på at beregne deres alder i h.t. den årlige ved-tilvækst gør det ikke usandsynligt, at de begyndte deres vækst i Dronning Margrethe den Førstes regeringstid 1376-1412.
Vest for kirken står under fire lindetræer en stor gravsten. Som marmorpladen på stenen fortæller, er den sat, hvor otte menige soldater er begravet, som i forsommeren 1864 døde på Berritsgårds lazaret.

kirkens hjemmeside

Kirken, viet til Sankt Andreas, består af romansk kor og skib, gotisk tårn og våbenhus fra 1860, der har afløst et ældre. På korets sydside har ligget et gravkapel, kaldet det "Harstallske", der blev nedbrudt 1807. Et benhus på kirkegården nævnes i en afladsbevilling fra 1849. Den romanske kirke er opført af munkesten i uregelmæssigt munkeforbandt med profileret sokkel og hjørnelisener. Gesimsfriserne dannes på koret af tandsnit, på skibets nordside af krydsende rundbuer og spærfrise; på skibets sydside er den ommuret. Korgavlen hat et tilmuret vindue mellem lisener, gavltrekanten er ved savskifter delt i fire ligebenede trekanter og har desuden tandsnit langs taglinierne. Største delen af korets sydside har været hugget ud som åbning til gravkapellet, nordsiden har haft et vindue. Skibets sydportal sidder i et fremspring og er endnu i brug, men dens indre false er afhugget, portalfremspringet i for oven en tvillingblænding med spærstik. Nordportalens kraftige fremspring er nu borthugget, men det havde oprindelig en rundbuer dør underet savskifte og en rundbuet tvillingblænding i toppen. Skibet har i hver side haft to vinduer. Skibets vestgavl svarer til korets, men den har desuden et blændingskors i toppen. I det indre ses, at kor og skib oprindeligt har haft bræddeloft med stor hulkel, senere indbygget gotiske kvydshvælv, og korbuen er moderne omprofileret. Tårnet er sengotisk, bygget af røde og sorte munkesteni munkeforbandt. Tårnhvælvet er oprindeligt, men tårnbue og vestportal er moderne. På tårnmurene sidder med jernbogstaver initialer for Chr. Ulrich v. Harstall, Christiane og Otto Ditlev Rosenørn-Lehn samt årtallenen 1668, 1859 og 1861, det sidste markerer den store istandsættelse, hvor tårnet fik nye gavle, samtidig med at hele kirke fik nye vinduer og på anden måde stærkt ændret under ledelse af arkitekt J. Th. Zeltner.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne