Sankt Nikolai Kirke

Nakskov

Sankt Nikolai Pastorat – Lolland Vestre Provsti – Lolland-Falsters Stift – Lollands Nørre Herred – Maribo Amt

Nakskov Kirke stammer formentlig fra 1200-tallet, hvor Nakskov fik købstadsrettigheder. Det fremgår af en klokke fra 1298 at den var indviet til Skt. Nikolaus.
Resterne af det oprindelige senromanske skib kan ses over kirkens hvælvinger øst for den gotiske højkirke. De oprindelige, senere blændede rundbuevinduer er stadig intakte.
I løbet af middelalderen voksede Nakskov til at blive landsdelens vigtigste købstad, og en udvidelse af kirken blev nødvendig. Omkring 1400 begyndte byen at bygge en gotisk kirke i tilslutning til den gamle kirke. Arbejdet blev delt i to byggeetape, så man kunne bruge den gamle kirke længst muligt.
1. etape fra 1400-tallet omfattede vesttårnet, og de tre fag der udgør det nuværende højskib og tilsvarende sideskibe.
Herefter lå arbejdet stille i næsten 200 år.
2. gotiske byggeperiode førte sideskibenes ydermure længere mod øst og lukkede den gamle kirke med en tresidet korafslutning, de nye sideskibe fik dog hverken hvælv eller tag. Pengene var sluppet op endnu en gang.
Først i 1653 stod arbejdet færdigt, det romanske kor blev revet ned og et nyt opført. Bertel Murermester fik entreprisen og lovede letsindigt at "Hvælvingerne ikke skulle blive skæve eller krumme til Vanheld og Uanseelighed". Det fremgår tydeligt af grundplanen at han ikke kunne holde sit løfte!
Tårnet har oprindeligt været lavere, sandsynligvis med en blytækket lav hætte, som ved reformationen afløstes af et højt blytækket spir. Dette beskadigedes i 1577 og fornyedes først i 1617. Men allerede i 1625 blæste en vinterstorm spiret omkuld. Det blev erstattet af et lille fladt afvalmet tag, der trods sin ydmyge udformning blev ramt af lyn både i 1687 og 1822. Endelig opførtes det nuværende kobbertækkede spir i 1906 ved arkitekt H. Glahn. Kobberbelægningen blev udskiftet i midten at 1980'erne. Højden fra jorden til spirets top er 70 m.
Murværket er præget af kirkens lange bygningshistorie og gentagne reparationsarbejder og har antangelig derfor - fra midten af 1700-tallet - været pudset og rødkalket med sort sokkel. Kalken blev fjernet ved en stor istandsættelse i årene 1854-60.

Kirkens hjemmeside

Kirken, viet de søfarendes helgen Sankt Nicolaus, ligger nord for Askeltorvet. Den er den anseligste kirkebygning i det gamle Maribo amt, næst efter domkirken og fremtræder ligesom denne som en sengotisk teglstensbygning fra 1400-tallet, dog med et noget forvokset ydre. Dens høje tårn med tilsluttet højt opbygget og meget kortstammet midtskib står i stærkt modsætningsforhold til sideskibene, hvis mure fortsættes i et mærkeligt langstrakt kor. Til disse åbenbare disharmonier svarer en indviklet bygninghistorie. Oprindeligt stod her en romansk teglstenskirke med kor og skib fra begyndelsen af 1200-tallet. Enkelte partier af skibet er bevaret; det havde samme bredde som den sengotiske kirkes midterskib; et par tæt sammenstillede, rundbuede vinduer og rester af en hjørnelisen ses nu over hvælvene på det gotiske søndre sideskib. Da Nakskov senere voksede op til at blive Lollands vigtigste købstad, har man i begyn-delsen af 1400-tallet påbegyndt en nybygning umiddelbart vest for den gamle kirke. Man opførte her det høje tårn i tilslutning til treskibet anlæg, som (tårnet iberegnet) havde tre hvælvingsfag; det østligste pillepar i det højtopbyggede midtskib sluttede direkte op til den romanske kirkes vestgavl. Fra første færd havde man tænkt sig at rydde den ældre kirke og føre midtskibet med hele sin høje rejsning seks fag i alt mod øst, hvor der i gavlen muligvis var planlagt et højt, spidsbuet vindue, men kun lidt af den stolte plan blev gennemført. Endnu i sengotisk tid nåede man at opføre et våbenhus uden for det søndre sideskibs dør (i århundreder kirkens hovedindgang), ligesom sideskibenes ydermure blev forlænget mod øst, med tresidet polygonformet korslutning, dog uden hvælv og tag, og kom til at stå unyttige hen i mere end 200 år som et skærmbræt omkring den romanske kirke, hvis skib nu anvendtes til kor, og hvis kor blev afskilret som sakristi. I begyndelsen af 1600-tallet , førte man højkirkens midtskib et kort fag videre mod øst, hvor det dækkedes af en høj blændingsprydet gavl med årstallet 1601 i jernankre. 1653-54 inddroges omsider østpartiets nytteløse ydremure i den egentlige kirke; man nedrev nu sakristiet og opførte i stedet et par mærkeligt skævt anbragte pille til støtte for de skødesløst byggede hvælv, der nu kam til at dække hele den østlige del af kirken. Tårnet havde, formentlig ved sin opførelse, fået et højt, slankt spir, som 1587 ramtes af lynet, hvad det medførte, at det senere 1617 helt måtte nedtages. Et nyt spir fik kirken 1618, men under en stærk storm 10/2-1625 faldt det ned, hvorefter man opgav videre forsøg og nøjedes i stedet for spir med en lav hætte, hvis form forblev uændret efter et nyt lynnedslag 1687. "aldrig har jeg set så stor en mand med så lille en hat" skal Frederik IV have sagt ved synet af Nakskov kirke. Da tårnet 1822 for tredje gang ramtes af lynet, rejste man det følgende år et nyt, 29 meter højt, spåntækt spir. Endeligt rejstes 1906 ved arkitekt H. C. Glahn det nuværende spir; det løfter sig sekssidet, kobbertækket over nymurede, kamtakkede gavle. Under belejringen 1659 var kirken blevet ramt af fjentlige kugler, dog uden at bygningen led væsentlig overlast. 1746 blev dens mure kalket brunrøde og stod således til den store reparation 1854-60. Siden da har kirken stået med blank mur og tækket med skifer. Samtidig blev korgavlen ommuret, våbenhuset forsvandt (fundamentet genfundet 1947), og hovedindgangen flyttet om til vestsiden under tårnet.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne