Kippinge Kirke

Nordvestfalster Pastorat – Falster Provsti – Lolland-Falsters Stift – Falsters Nørre Herred – Maribo Amt

Kippinge Kirke blev opført i slutningen af 1200-tallet i den by, der engang lå ved bunden af Vålse vig. En vig der i dag er delvist inddæmmet. Vi kan formode, at stedet helt tilbage til jernalderen har været en livlig handelsplads - den funktion overtog Stubbekøbing med tiden. Byen blev allerede i middelalderen delt i 2 - Vester og Øster Kippinge. Derfor ligger kirken nu alene tilbage.
Kippinge Kirke var i middelalderen berømt for sin valfart til Skt. Sørens kilde vest for kirken. Man havde den formodning, at kilden havde helbredende kraft. Desuden valfartede man tidligere til en hellig Maria-tavle, hvis rester stadig er at finde i kirken og til den hellige hostie. Kilden gav kirken en god indtjening, og derfor er den så rigt udsmykket.
Kalkmalerier fra 1300-tallet samt fine billedskærerarbejder fra 1630-1650 udført af den kendte billedskærer Jørgen Ringnis og hans elever.

Kirkens hjemmeside

Kirken var i middelalderen en berømt valfartskirke, fordi den ejede nogle dråber af Kristi blod. Efter reformationen knyttedes kulten til en Maria-tavle og den Sankt Sørens kilde som fortsatte helt ind til 1800-tallet, med kildemarked og gøgl. Indtil Vålse Vig blev inddæmmet og tørlagt, var kirken en strandkirke. Kirken har muligvis været viet til Vor Frue, men Sankt Nikolai nævnes også. På en kirkegårdsportal står årstallet 1524. Bygningen er en anselig munkestensbygning, bestående af unggotisk langhus, gotisk våbenhus i syd og tårn i vest, hvortil slutter sig et sengotisk vestkapel. Langhuset har skråkantsokkel; koret, der er af skibets bredde og dannes af fem sider af en ottekant, har samtidige støttepiller og har haft fem smalle, spidsbuede vinduer. Af de spidsbuede døre, der sidder i fremspring, er præstedøren østlig i skibets sydmur samt norddøren tilmuret, syddøren udvidet. Skibets vestgavl, af tegl og kridt, har store, spidsbuede blændinger med zigzagmuret bund. Koret dækkes af et oprindeligt seksdelt hvælv. Tårnet, hvis underetage har jordgulv og aldrig har sået i forbindelse med skibet, blev 1701 forhøjet ca. 2,5 meter og fik et højt smukt barokspir med lanterne, helt fornyet 1911. Kort før reformationen byggedes op mod dets vestmur et hvælvet kapel, sikkert benyttet i forbindelse med helligkilden vest for kirkegården af munkesten med kridtbælter rigt dekoreret kamtakket blændingsgavl og murede bænke langs væggene. I senere tid er våbenhuset ombygget; 1858 fornyedes skibets bræddehvælving. Langhuset er hængt med munketegl, spiret spåntækt.

J. P. Trap/Danmarks Kirker/kirkens hjemmeside

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne