Nørre Vedby Kirke

Nordvestfalster Pastorat – Falster Provsti – Lolland-Falsters Stift – Falsters Nørre Herred – Maribo Amt

Nørre Vedby Kirke er opført i 1200-tallets sidste halvdel, og dermed den yngste middelalderkirke i pastoratet. Og den største. Den rummelige kirke er blevet kaldt for "Nordfalsters domkirke". I kirken, som har en utrolig flot akustik, er der flere smukke epitafier. Bl.a. over Elisabeth Lasson, som har været gift med 2 af sognets præster. Det andet store epitafium viser Friederich Härdtil og hustru Anna Marta von Beehlen. Døbefonten er et træskærerarbejde fra Jørgen Ringnis værksted. Kården, der hænger på sydvæggen, har tilhørt færgemanden Friederich Härdtil.

Kirkens hjemmeside

Kirken, der ligger frit på en bakke, er en anselig munkestensbygning, bestående af langhus med femsidet korafslutning fra sidste del af 1200-tallet, gotisk tårn i vest og våbenhus i syd. Langhuset, der har samtidige støttepiller, har haft skråkantsokkel og høje, lancetformede, senere ændrede vinduer med profilerede false; de tre østlige vinduer er bredere end de andre. Af de tre spidsbuede døre er præstedøren østligst på sydsiden samt den nordlige tilmuret. Skibets gavl mod vest har slanke, spidsbuede blændinger. Hele kirken har samtidige krydshvælv, hvis ribber udgår fra forskellige formede konsoller, der i skibet er af kridtsten. Nord for skibets østligste fag har ligget hvælvet sakristi, opført samtidig med langhuset. Tårnet, hvis underetage har jordgulv og vistnok altid har tjent tårnet, hvis underetage har jordgulv og vistnok altid har tjent til materialrum, har kamtakkede gavle med blændingsdekorationer af egnens vanlige type. I 1830'erne blev våbenhuset nyopført med undtagelse af gavlen. Kirken er lysrød med tegltag.

J.P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne