Halsted Kirke

Halsted-Avnede Pastorat - Lolland Vestre Provsti - Lolland-Falsters Stift - Lollands Nørre Herred - Maribo Amt

Kirken, der har dannet den nordlige fløj af Halsted kloster, og som skal være viet til Sankt Clemens, er en anselige bygning, bestående af tårn, skib og kor med gotisk knækket østgavl samt et stort gravkapel mod nord. Kernen er en romansk granitkvaderkirke, der i 1100-tallet er opført som almindeligt sognekirke, før klosteret oprettedes, og som bestod af skib, smallere kor og halvrund apsis; enkelte træk i den nuværende bygning tyder på, at der nord vest stod et romansk tårn, bredere end skibet og ligesom dette opført af granitkvadre. På sydsiden ses spor af tilmuret dør; dens tympanon med relief forestillede Maria himmelfart, er rimeligvis den samme, som nu (siden 1870) smykker en nyere herskabsdør i korets sydmur. Ved skibets sydøstlige støttepille sidder endnu en billedkvader, muligvis forestillende Samsons kamp med løven. Da kirken i slutningen af 1200-tallet, blev overtaget af klosteret, måtte koret udvides. Med benyttelse af kvadresten fra det gamle kor, også de krumme apsissten, opførtes en langstrakt, overhvælvet kor med tresidet afslutning modøst. I slutningen af middelalderen synes det romanske tårn forsvundet, og skibet forlængedes mod vest. Spor af brand på den kvadersten, der er blevet genanvendt ved vestforlængelsen, kunne tyde på, at det gamle tårn har måttet nedbrydes, efter at lybækkerne 1510 havde brændt klosteret af. Senere end vestforlængelsen er skibets tre gotiske krydshvælv. Et ligeledes sengotisk tårn er forsvundet ved kirkens istandsættelse omkring år 1870. Ved skibets nordside opførtes 1636 af Borkvard Rud et gravkapel for Sæbyholms ejere; under kapellets høje rum, der dækkes af en ottedelt hvælving, er en lav gravkrypt dækket af et 16-delt hvælv. Kirken blev restureret 1868-77 af arkitekt Prof. Ove Petersen, som bl.a opførte det nye vesttårn og henlagde kirkens hovedindgang hertil.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

En god historie:
Historikere påstår, at Halsted kloster var forbeholdt munke, men vi, der bor i Halsted ved bedre. Vi ved, at der har været både munke og nonner og vi har beviset! Hør bare: Halsted Kloster var oprindelig forbeholdt munke, men i 1300-tallet fik også nonner adgang. Munke og nonner levede strengt adskilt, men alligevel skete det, at en munk forelskede sig i en ung smuk nonne. De mødtes i Munkelunden tæt ved klostret, den nuværende Dyrehave, og mødet fik følger, der ikke kunne skjules. Forholdet blev afsløret. Til straf blev nonnen muret inde i et hulrum i kirkens apsis. Munken blev pisket ihjel. Til skræk og advarsel indmuredes et kvindehoved i muren.
Så skete det, da hen ved 500 år var gået, at naboerne en stormfuld nat ved midnatstide hørte hammer- og mejselslag fra kirkegården. Harald Larsen, der var vægter på slottet besluttede at undersøge sagen og han gik over på kirkegården sammen med tre stærke naboer. Her var de næppe nået frem, før de fik øje på nogle formummede skikkelser, der bar et eller andet væk fra kirkegården.
Få år senere konstaterede en professor, som skulle lede en restaurering af kirken, at mørtlen omkring det tilmurede hul var ny. Han befalede hullet åbnet og fandt til sin forfærdelse kun støv og rester af en sandal. Skelettet var væk!

Kirkens Hjemmeside

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne