Købelev Kirke

Købelev-Vindeby Pastorat – Lolland Vestre Provsti – Lolland-Falsters Stift – Lollands Nørre Herred – Maribo Amt

Midt i det flade landskab, omkranset af kirkegårdens hundredårige lindetræer, ligger den anselige røde Munkestenskirke. Mod øst vidner en sænkning i terrænet om den tid, da man kunne sejle ind til Købelev Kirke. Det er baggrunden for, at kirken i katolsk tid var viet til de søfarendes skytshelgen, Skt. Nikolai.
Både før og efter reformationen ejedes kirken af kronen, siden hen kom den ind under baroniet Frederiksdal, indtil den i 1801 blev solgt til sognets hartkornsejere. Dette ejerforhold ophørte først i 1953, hvor Købelev Kirke overgik til selveje i lighed med de fleste andre danske sognekirker.
Det nøjagtige bygningsår kendes ikke, men man antager, at det romanske skib og kor stammer fra 1300-tallet, det sengotiske tårn er kommet til omkring år 1500 – dog stammer tårngavlene og sadeltaget fra hovedrestaureringen i 1883, hvor de afløste det oprindelige pyramidetag. Et våbenhus mod syd blev i midten af forrige århundrede revet ned pga. misligholdelse, og den nuværende indgang gennem tårnrummet blev indrettet. Kirken er i det hele taget præget af mange ombygninger og reparationer, en stor del af murværket er udskiftet og mange kunstneriske detaljer forsvundet, især ved restaureringen i 1883, som dog satte kirken i god byningsmæssig stand. Ved den lejlighed blev også de kalkede mure afrenset og de nuværende vinduer sat i. Bemærkelsesværdig og meget velbevaret er korets østgavl med sin fine senromanske udsmykning og de tre oprindelige, nu tilmurede vinduer.
Tårnet er bygget i samme bredde som skibet, og gør sit til at hele bygningen fremtræder anselig og pompøs. I tårnrummet har loftet et højtsiddende stjernehvælv.
I kirkeskibet og koret er der i gotisk tid indmuret stjernehvælv, som er med til at give rummet den enkle skønhed og karakter det har, på trods af de mange undertiden hårdhændede ændringer og reparationer, der har fundet sted.
Døbefonten er fra Gotland, romansk og af keglestubtypen. Den bærer rester af rød bemaling, under kummen er der fire fremspringende relieffer, et mandshoved med pandehår, et andet med hætte bundet under hagen, en vædder og en liggende løve. Altertavlen fra 1841 er et oliebillede af den kendte guldaldermaler C.W. Eckersberg. Motivet er Skærtorsdagsmåltidet. For nylig er billedet blevet afrenset og den tidligere egetræsmarmorerede ramme er blevet malet i billedets farver og forsynet med guldstafferinger.
Over korbuen hænger et krucifiks, skænket til kirken af en sogneboer, H.P. Nielsen, omkring 1930 og indkøbt i Køln af stiftsprovst Thorlacius.
Orglet er fra 1868 og bygget på Gudmes værksted i Svendborg, det har fire stemmer og ingen pedal.
Den mindste klokke er fra 1607, anskaffet til kirken i 1838. Indskriften er plattysk, der står: År 1607. Når Gud er med os, hvem kan da være imod os. Der er mange en, som siger: "Gud bevare dig", men i hjertet tænker han:" Tag dig i "Man klager sin nød for mangen en, men det resultat, at han går leende bort fra én".
Den store klokke er fra 1754. På latin står der foroven på den. "Ære være Gud i den højeste, J.B. Holtzmann København, gjorde mig".

Kirkens hjemmeside

Kirken, viet Sankt Nicolaus, står i blank mur af røde teglsten og har tårn i vest, skib og kor med flad altervæg. Den anselige bygnings kerne, bestående af skib og kor, er fra senromansk tid i den pyntelige lolland-falsterske teglstenstil. Bedst bevaret er korets elegante østgavl, der har tre rundbuede vinduer, nu tilmurede, men synlige som nicher i det ydre, alle forsynet med en slank rundstav fra soklen til underkanten af karmen i vinduets akse. Under gavlens zigzagmurede trekantfelt løber en rudefrise i højt relief. I nyere tid er alle skibets vinduer omdannet og forstørret. Spor af de tilmurede syd og norddøre kan endnu ses. Den romanske vestgavl står som indervæg i det senere tilbyggede tårn. Et sengotisk våbenhus foran syddøren er nedrevet 1865. Indgangen er nu i vestsiden af tårnet, hvis stjernehvælvede rum, der åbner sig mod skibet med en spidsbuet arkade, tjener som våbenhus. I gotisk tid fik koret en ottedelt hvælving. Skibets tre fag stjernehvælv, samt det store vesttårn er opført i sengotisk tid. Tårnets øvre stokværk med glatte kamme og blændingsprydelser stammer fra kirken hovedistandsættelse i 1883.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne