Vindeby Kirke

Købelev-Vindeby Pastorat – Lolland Vestre Provsti – Lolland-Falsters Stift – Lollands Nørre Herred – Maribo Amt

Kirken var i katolsk tid viet til Sct. Andreas. Præsterækketavlens oplysninger om dens opførelse i 1377 er fejlagtige, allerede af den grund, at den sammesteds siges at være opført efter bevilling af ærkebiskop Karl, men denne var indehaver af sædet i Lund i årene 1325-1334. Der kendes to ærkebiskoppelige afladsbreve til kirken udstedt i henholdsvis 1469 og 1505, af hvilke det sidstnævnte tilsagde dem syndsforladelse, som med gaver bidrog til at udsmykke kirken. Tårnet siges opført ved hjælp af de midler, der indkom som følge af dette brev. Vindeby Kirke var allerede før Reformationen under kronen og det vedblev den med at være indtil 1689 hvor Helmuth Otto von Wintersfeld, indehaver af baroniet Vintersborg overtog skøddet. 1690-1816 var den annekteret Købelev Kirke. Efter flere forskellige ejere overgik Vindeby Kirke til selveje 1. juli 1924. Efter oplysning på præstetavlen var kirken bandlyst i 1400´erne på grund af et drab som kirkeværgen havde begået i våbenhuset – det nuværende kapel.
Kirken ligger sydøstligt i byen på fladt terræn. Præstegården, som nu benyttes som sognegård, støder på vestsiden op til kirkegården, der er udvidet mod nord. De andre sider har kampestensdiger, på sydsiden væsentlig af utilhugne sten, ellers kløvede. Kirken består af romansk kor og skib, der er nøje beslægtet med Nordlunde, samt gotisk tårn og våbenhus, opført af røde munkesten. I dag fremstår kirken hvidkalket med rødt tegltag. Skibet havde oprindelig to portaler. De er tilmurede. Inde i ligkapellet ses den tilmurede sydportal (mandsdøren), og på skibets udvendige nordmur ses den tilmurede nordportal (kvindedøren) i fremspring.
I koret er der fundet en del kalkmalerier, antagelig fra første halvdel af 1300 årene. Kalkmalerierne er afdækket i en periode fra 1938 og til en gang i 70´erne. På grund af den dårlige stand er de fleste dækket til igen. På skibets nordvæg er bevaret to kalkmalerier. Også i koret er der bevaret fragmenter af kalkmalerier, som i øvrigt fortsætter oppe over det indbyggede krydshvælv. Det øverste motiv på skibets nordvæg er Skabelsen. Man kan øjne Gud og nogle af dyrene.
Nederst er motivet Mariæ Bebudelse i en udformning, som er både sjælden og interessant: På Guds ånde, formet som strenge, ligger et lille barn. Duen (Helligåndens symbol) bevæger sig fra barnet ned til Jomfru Maria med budskabet om, at hun er udvalgt til at føde Guds søn.
Altertavlen er et træskærerarbejde i barok og stammer fra omkring 1684. Motivet i midterfeltet er nadveren. Øverst på tavlen kan man se Kristus med jordkuglen. I siderne ser man evangelisterne med deres symboler (Matthæus: engel, Markus: løve, Lukas: okse, Johannes: ørn).
Døbefonten er senromansk gotlandsk arbejde. Den har en særpræget keglestubformet fod med 4 fremspringende "tæer". Dåbsfadet er af kobber og prydes i bunden af en løve. Fadet er fra omkring 1675.
Prædikestolen er i renæssance fra 1602 og er antageligt et arbejde fra Næstved-snedkeren Abel Schrøder den Ældres værksted. Prædikestolen består af 4 fag, og i hvert fag står en evangelistfigur.
Kirkeskibet, der bærer navnet Galatea, er et tremastet orlogsfartøj fra 1860. i 1926 er rigningen blevet fornyet af en Onsevigfisker.

Kirkens hjemmeside

Den hvidkalkede kirke, der ifølge afladesbrev fra 1469 og 1505 var inviet Sankt Andreas, består af kor og skib med våbenhus i syd (nu kapel) samt tårn i vest. Kernen er en senromansk bygning bestående af kor og skib, oprindeligt i blank mur, hvilende på profileret sokkel; der er ingen hjørnelisener, men rigt udformede prtaler og friser. I koret er bevaret to romanske vinduer, på øst og nordsiden, begge tilmuret i lysåbningen. Skibets to portaler sidder i fremspring med profileret kant om de rundbuede døre, rigeste på sydsiden, hvor der er stik med frise af små reliefruder. På korets østgavl en rundbuefrise med ornamenterede konsolsten (nøgle, fugl, lilje osv.). Mens korets gavltrekant er nymuret, er begge skibets gavle i behold, vestgavlens sildebensmønsterede murværk er synligt fra tårnrummet. Foran syddøren er i gotisk tid opført et våbenhus, hvis gavl har glatte karme, dog med top- og fodtinder. Det ligeledes sengotiske tårn, der efter opgivelse i kirkens gamle præsterække er opført 1505, har rig blædingdekoration af nordfalstersk type. Det nedre krydshvælvede tårnrum anvendes nu som våbenhus og har i nyere tid fået indgang fra vest. Skibet har fladt loft; koret dækkes afet krydshvælv fra tidlig gotisk tid. Korbuen blev samtdig med korhvælvet gjort spidsbuet.

J. P. Trap/Danmarks Kirker

 

Tilbage til Lolland-Falster Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne