Klemensker

Sankt Clemens Kirke 

 

Klemensker-Rø Pastorat – Bornholms Provsti – Københavns Stift – Nørre Herred – Bornholms Amt

Den nuværende kirke er opført i tiden 7. juni 1881 til 2. december 1882, incl. nedrivning af den ældre middelalderkirke, der lå på samme sted. Indvielsen skete 3. december, 1. søndag i advent, ved sognepræsten, provst Sodemann, på biskoppens vegne.
Bygningen er opført i kløvet granit, mens indfatningerne af døre og vinduer m.m. består af glathugne granitkvadre. Dens størrelse er efter landforhold anselig: 32 m lang og 12 m bred.
Tegningerne blev udarbejdet af den københavnske arkitekt L.H. Knudsen på grundlag af hans tegninger til Stefanskirken på Nørrebro i København, opført 1874. Både kirke og sogn (sidstnævnte tilføjet forkortelsen "ker" for kirke) er opkaldt efter de såfarendes værnehelgen Sankt Klemens (latin: Clemens). Det bevidnes i skriftlige kilder tilbage til 1335.
Kirkerummet er præget den restaurering, som fandt sted i 1960 under ledelse af arkitekt Rolf Graae, København, i samvirke med kunstmaler Paul Høm, Gudhjem.
Paul Høm forestod valget af de mange smukke farver, der nu giver det store kirkerum sit særlige præg og udsmykkede prædikestolen (fra 1882) med de fire evangelist- skikkelser og en vinranke i felterne, ligesom han skænkede kirken et mosaikarbejde , der sidder over korbuen, en gengivelse af et af de ældste oldkirkelige symboler: det gennemborede lam med sejrsfanen og kalken. Alle kirkens lysekroner, bortset fra de tre over midtergangen, er tegnet af Rolf Graa.
Samarbejdet med Rolf Graa og Paul Høm fortsatte også efter 1960. Da kirken i 1974 fik et nyt orgel på19 stemmer, bygget af orgelfirmaet Bruno Christensen og Sønner, Terkelsbøl i Sønderjylland, blev orgelfacaden tegnet af arkitekt Graa, og Paul Høm var igen mester for farverne på orgelet og det ved den lejlighed opbyggede orgelpulpitur.
Endelig har Paul Høm malet de to store billeder, som siden august 1981 udgår kirkens alterparti: forneden i dybblåfarve Jesu gravlæggelse, foroven med gyldne farver den opstandne, levende Kristus, der "lærer" sin menighed i dag ved gudstjenesten.
Det krucifiks fra 1882, der indtil 1981 stod på alteret, omgivet af en svær, udskåret egetræsramme fra 1922, skæret af billedskærer Koefoed, Rønne, hænger nu påskibets nordøstlige endevæg ved døbefonten, der er fra 1882, mens dåbskanden er skænket 1964. Dåbsfadet er en gave til kirken i 1984. Kirkeskibet, 125 cm langt, er ophængt i 1923 for midler indsamlet i sognet og er bygget af havnefoged Hans Lind, Gudhjem.

Kirkens hjemmeside

Kirken, som er opført af uregelmæssigt, kløvet stenbrudsgranit ved arkitekt L.H. Knudsen, blev indviet 3/12-1882 og består af kor med korrunding, et meget dominerende skib og et lavt, firsidet spir afsluttet vesttårn, hvis underrum er indrettet som forhal. Skibet, hvis træloft er hvælvet, har ca. 1000 siddepladser.
Den gamle kirke blev nedbrudt i 1882, og her afholdtes endnu i 1500-tallet Nørre Herreds ting. Den var af rå og kløvet kamp og bestod af apsis, kor, skib samt vesttårn, alle romanske, og et senere tilføjet våbenhus foran syddøren. I den nuværende kirke er anbragt to runestene samt dele af yderligere fire.

De Danske Kirker/Gads forlag

 

 

 

 

 

 
Tilbage til Bornholm
 

  

Om kirker

 

Folkekirkerne