Knudsker

Sankt Kunds Kirke

Knudsker Pastorat – Bornholms Provsti – Københavns Stift – Vester Herred – Bornholms Amt

Kirken har sit navn efter den danske konge Knud den Hellige (1080-1086).
Kirken er antagelig opført i tiden mellem 1150 og 1200. Dato og år for indvielsen kendes ikke.
Er i romansk stil, den består af skib, kor, apsis, tårn og våbenhus. Våbenhuset er den eneste del af kirken, der er bygget til senere (formentlig i slutningen af middelalderen). Tårnet er bygget samtidig med kirken, ikke som klokketårn, men som fæstningstårn.
Kirkens hoveddel, skibet, var oprindeligt ikke så højt. Murerne er senere forhøjet to gange sidst i 1906.
Oprindeligt har kirken haft 2 indgange, en i syd for mænd og en i nord for kvinder. Den gamle kvindedør sidder endnu på sin plads; men indgangen er lukket til udefra. I 1981 fik kirken automatisk klokkeringningsanlæg og af hensyn til dette er der ikke mere offentlig adgang til tårnet.
Apsis er tækket med bly. Koret har nu tegltag; men under dette er der et massivt tungt stentag af silurkalk. Det holdes på plads af den udhængende gesims, der afslutter korets ydermure foroven.
Skibet har oprindelig været tækket med egespån. I 1833 blev det erstattet af tegltag, og i 1889 blev teglene erstattet af zink.
I 1905 fik skibet sit nuværende skifertag. Også tårnet var oprindelig tækket med tjæret egespån. Antagelig ved ombygningen i 1878, blev det belagt med bølgeblik. Ved kirkerestaureringen i 1976 fik det blytag. Våbenhusets tag er af tegl.
Døbefonten er sikkert lige så gammel som kirken. Den er af granit og hugget af 2 sten.
Udsmykningen stammer fra 1762; men farvelaget er ikke det oprindelige. Bortset fra nogle forgyldninger har altertavlen næppe haft andre udsmykninger. Farvelaget har senere været overmalet 3 gange, første gang formodentlig i1830'erne.
I 1972 konstaterede man afskalning i farvelagene. En undersøgelse konstaterede 5 farvelag og nationalmuseets konservator tilrådede, at lade de 3 yderste fjerne, så bemalingen fra 1762 atter kom til syne. Det gjorde man så i 1977-78. Nu står den med den oprindelige bemaling fra 1762.
Stammer ligesom altertavlen formentlig fra 1596. Dens forside er i 4 fløje, der udgør de 4 sider af en regulær tikant. De 4 felter er omgivet af 5 karyatider, menneskelignende skikkelser, hvis kroppe består af frugter og drueklaser, måske en hentydning til Jesus ord: "Den, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt".
I de 4 felter er der billeder af de 4 evangelister, fra venstre mod højre: Mathæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen.
Lydhimlen er realistisk malet med sommerskyer, og duen, der svæver under den, er et symbol på Helligånden, der ved dåben daler ned over Jesus i en dues skikkelse.
Prædikestolens bemaling er ligesom altertavlens fra 1762. Man mener, at denne udsmykning svarer nogenlunde til den oprindelige fra 1600-tallet.
Prædikestolen blev også restaureret i 1977-78.
Kirkegården har en udstrækning af ca. 60 meter på hver led. Gravpladserne på kirkegården blev i 1744 fordelt, så hver ejendom i Knudsker Sogn fik sit gravsted. Gravstedsretten, knyttet til sognets gårde er dog senere ophævet. Nogle af familiegravene blev omgivet med jerngitre. To af disse er af historiske grunde bevaret. På det ene af disse gravsteder er også de gamle gravsten bevaret. De fortæller en familietragedie om en kone, der mistede sin mand og næsten alle børnene i en ung alder.
Sct. Knuds Kirke og kirkegård vidner som gamle kirker skal, om både fortid og nutid. I skibet har der antagelig været 3 små romanske vinduer af samme størrelse som det bevarede vest for de nuværende store. Der har været 2 i sydsiden og et i nordsiden. Desuden har der måske været 2 romanske vinduer i koret, et i hver side og et i apsis mod øst. Det er nu tilmuret, men man kan udefra se omridset.
Oprindelig har kirkerummet mod vest åbnet sig ind mod tårnets nederste stokværk gennem 2 små arkadebuer i kirkens gamle vestmur. Det gør den stadig; men foran de er der bygget en ny mur med én meget bred arkadebue. Den hviler tårnets østmur nu på. Der har oprindelig været trappeopgang til tårnets øvre stokværk fra tårnrummets sydvestlige hjørne. Trappeopgangen er nu udefra. Tårnet var som nævnt først bygget som fæstningstårn. Nu hænger der 2 klokker i tårnet. Den mindste er fra 1460 og bærer indskriften: "Hjælp, Gud og Maria". Den store er støbt i 1702.

Kirkens hjemmeside

Kirkens navnehelgen har været Sankt Knud konge. Den består af apsis, kor og skib alle romanske, samt et i 1878 totalt ombygget tårn. Våbenhuset foran syddøren er af nyere dato, dog er en tyk vestmur muligvis fra middelalderen. Materialt er hovedsalig rå og kløvet kamp, med detaljer af silurkalk.
Apsiden og koret er hvælvet, det sidste med højt tøndehvælv, som oprindeligt har båret et stentag, synligt under det moderne teglhængte kortag. Skibets mure er blevet forhøjet to gange senest i 1906 og har haft samme højde som koret. Vesttårnet er lidt breddere end skibet, men er ret smalt på den modsatte led. Det indvendige længdemål er mindre end 2 meter nederst i tårnrummet, der åbner sig med en dobbeltbue ind i skibet. Tårnet har fire stokværk, de to nederste hvælvede med tøndehvælv på tværs i kirkens længderetning, men kun tårnrummets hvælv er oprindeligt. I det indre er skibets højtliggende bjælkeloft fra 1906.

De Danske Kirker/Gads forlag

 

Tilbage til Bornholm

 

Om kirker

 

Folkekirkerne