Christianskirkjan

Klaksvík

Norðoyar Vestre Præstegæld – Færøerne Provsti – Norðoyar Syssel – Færøerne Stift

Klaksvík ligger på øen Borðoy, der er den største af Nordøerne. Byen ligger i en lille dal i bunden af bugten Klaksvík (vágin). Fjeldet Klakkur har givet byen dens navn. I 1963 fik Klaksvík en ny kirke, Christianskirken. Den afløste kirken i Zisktrøð, der ligger nogle hundrede meter væk og hvoraf omridset stadig kan ses som en jordvold. Christianskirken, der ligger midt i Klaksvík, er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch, kgl. bygningsinspektør og er inspireret af de færøske bygdekirker og domkirkeruinen i Kirkjubøur. Kirken er viet til minde om de færøske fiskere, der døde på havet under den anden Verdenskrig og at kirken er bygget til minde om den danske konge Christian den Tiende (1870-1947). Kirken er forsynet med gavle af færøsk basalt og langsider af træ. Kirkens tagkonstruktionen er den samme som i de færøske røgstuer (køkkener) og bygdekirker. Denne tagkontruktion viser sig at være særlig velegnet til kirkebygninger, idet der er bedre akustik i denne kirke end i nogen anden af tilsvarende størrelse. Glasmaleriet i rosetvinduet, som kun kan ses udefra, er udført af den danske billedhugger Ulrika Marseen, motivet er Kristus som verdens bærende kraft. Døbefonten i kirken er en ca. 4000 år gammel hedensk offerskål fra Danmark. Prædikestolen er skabt af den kendte danske kirkemaler Joakim Skovgaard, som malede i 1901 alterbilledet forestillende den store nadver, oprindelig skabt som en del af udsmykningen i Viborg Domkirke. Allerede kort efter udførelsen blev det angrebet af salte på grund af fugt fra domkirkens væg og fare for at kunstværket skulle blive ødelagt, blev det i 1910 taget ned. Det blev i 1913 bragt til Statens Museum for Kunst, hvorfra det blev flyttet til Christianskirken. Under tagbjælkerne hænger en færøsk båd – áttamannafar, en båd til 8 roere. Dette er den sidste båd, der blev bygget til præstegården i Viðareiði. 1912 blev båden solgt til Fugloy og den var blandt andre både på fiskeri lille juleaften i 1913 – den ulykkesdag, da flere både forliste, blandt andre båden fra bygden Skarð på Kunoy. Samtlige voksne mænd i bygden omkom på havet denne nat – kvinder og børn flyttede til nabobygderne og bygden Skarð blev nedlagt. Orglet har 29 stemmer, det er tegnet af Peter Koch og bygget i 1974 hos Jensen & Thomsen, Hillerød. I kirkens krypt hænger ti relieffer af Edward Fuglø. De er lavet af træ og skildrer scener fra Jesu liv. Desuden står døbefonten og altertavlen fra kirkens forgænger i Ziskatrøð i kirken.

Folder i kirken / Wikipedia / foredrag i kirken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne