Norðskali Kirkja

Nordskåle Kirke

 

Eiði Præstegæld – Færøerne Provsti – Eysturoy Syssel – Færøerne Stift

Norðskáli ligger som den lidt sydligere beliggende Oyrarbakki på Eysturoys vestkyst, nord for den i 1973 byggede bro Streymin-broen, på færøsk "Brúgvin um Streymin" over sundet Sundini til Streymoy. Kirken blev indviet d. 10. januar 1932 og blev bygget under ledelse af H. C. W. Tórgarð, Torshavn. Da kirken blev bygget havde den et tårn ved vestenden som stod op til kirkeskibet. Den var opført i beton og stod i hvidtpudset murværk med rødt eternittag. Den havde 5 rundbuede vinduer på hver langside. Tårnet havde pyramidetag. I korgavlen var en rundbuet niche. Der var indgang til kirken i både nord og syd gennem tårnet. I 1977 blev kirken forlænget nordøst og tårnet fik tilbygninger på hver side, med tag der går skråt opad til lige under glamhullerne. På facaden af det nye tårn er der et rundbuet vindue på hver side af den store indgangsdør og to mindre over døren. Taget er nu sort og døre og vinduesrammer er grønne. I forkirken fører en vindeltrappe op til det hvidmalede pulpitur, hvor kirkens orgel står. Kirkens orgel er et Starup & Søn orgel fra 1969 med 4 stemmer. I østenden er der konfirmandstue og mødelokaler. Såvel de to gavle samt langsiderne er på væggene beklædt med træpaneler. Det hvide tøndehvælv sidder over smalle sidelofter. Ellen Hofman-Bang har malet alterbilledet "Den fortabte Søn". Ved siden af alteret hænger to kors som fungerer som hylde for to trearmede lysestager, der tidlige stod på alteret. Døbefonten er en hvid ottekantet font af træ på en riflet søjle fra 1931. Døbefonten er nærmest som en firkantet kasse, med tværgående brædder med mellemrum. Kirkeskibet er en model af en slupp "Verdandi" som blev hængt op i forbindelse med kirkens 75 årsdag i 2007. Kirkens klokke bærer indskriften " I glædens tid – i sorgens stund – indbyder jeg alle til Herrens forsamling". Kirken har 200 siddepladser, der kan udvides til 300 siddepladser.

Wikipedia / De Danske Kirker / Kirkjurnar i Føroyum 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne