Fuglafjørður Kirkja

Fuglefjord Kirke

Fuglafjørður Præstegæld – Færøerne Provsti – Eysturoy Syssel – Færøerne Stift

Fuglafjørður ligger ved fjorden af samme navn. Der var oprindelig fire gamle "býlingar" i bygden, við Gjógvará, við Garð, í Toftum og á Áargarði. Formodentlig stammer navnet fra, at der før i tiden var mange almindelige skråper og andre fugle, der rugede i udmarken og på fjeldsiderne. Arkæologiske udgravninger har afdækket, at denne landsby allerede var befolket i det 10. århundrede. Den tidligere kirke som stod på samme sted, blev bygget engang i 1930'erne. Her lå tidligere en lille stenkirke opført 1871. Den var hvidkalket og havde fra begyndelsen græstag, der dog senere blev erstattet med malet bølgeblik. Da kirken blev istandsat i 1945 blev der opført et lille tårn i vestenden. Denne kirke blev i 1984 (indviet 10 juni) afløst af den nye kirke tegnet af Holger Jensen. Han er den arkitekt, der har bygget flest kirker i nyere tid. I 1952 stod han for opførelsen af sin første kirke, Sjælør Kirke i Sydhavn Sogn i Københavns Stift. Blandt hans andre kirker kan nævnes Husum, Halskov og Lundehuskirken i København. I alt er det blevet til næsten 50 kirker, ikke kun i Danmark, men også på Grønland, Sverige samt flere sømandskirker bl.a i Yokohama. Den nuværende kirke er opført i hvide sten med sort eternittag. Den er opført med lave vægge og meget høj rejsning. Ud mod fjorden er tre store vinduer adskilt af fire piller, der kan minde om stræbepiller. Mod nord er en lav bygning som sideskib. Begge gavle går udad i en svag spids. Øverst i vestgavlen sidder et vindue med et sortmalet gitter i rombeform (stående på spidsen). Denne går igen i det tårnet er opført lidt nordvest for kirkebygningen. Indvendig er kirkerummet åbent op til taget. Over alteret, som er af sorte sten, hænger et stort kors og på alteret står et kors af Bent Exner. Altertavlen fra den gamle kirke forstiller "Jesus i Betania" og er en kopi efter Plockhorst. Det hænger nu andetsteds i kirken. Stolene står i lakeret lyst træ. Kirken har tre modelskibe. I forkirken står "Pilot" i en montre mens sluppen "Norðlýsið" og "Rødefjord" hænger under loftet i kirken. Prædikestol har femkantet understel stel, overdelen er tresidet. Døbefonten er af sort sten. En ældre klokke, støbt af B. Løw & Søn i København i 1858, bruges ikke længere. Den nyere klokke er fra 1946, støbt til den gamle kirke af Jysk Jernstøberi i Brønderslev i 1946, med teksten: "Kom til mig".

Wikipedia / De Danske Kirker / Kirkjurnar í Føroyum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne