Funningur Kirkja

Funding Kirke 

Eiði Præstegæld – Færøerne Provsti – Eysturoy Syssel – Færøerne Stift

I maleriske omgivelser, ved elven Stórás udløb i Funningsfjørður ligger en af de ældste bygder på Færøerne. Det siges at den første landnamsmand Grímur Kamban bosatte sig her på Eysturoys nordøstlige side, omkring år 825. Navnet Funningur betyder fund – at Grímur Kamban fandt stedet. Den nuværende bygd ligger på begge sider af elven Stórá, og der er flere tomter fra ældre bebyggelse. Her findes en af de traditionelle færøske trækirker. Denne kirke er sammen med kirken i Porkeri den yngste fra denne storslåede periode af færøsk håndværkerkunst. Bygmesteren var Jákup Andreassen fra Syðrugøta. Kirken blev indviet den 31. oktober 1847. Indtil 1929, da kirken i Gjógv blev indviet, var Funningur også sognekirke for Gjógv. Stedet, hvor kirken står, hedder niðri í Hólma. Kirken er et langhus af lodrette tjærede planker, rejst på en hvidtet stensokkel. Kirken er dækket med græs og som traditionen byder var underlagt tidligere birkebark, nu eternitplader. Tagrytteren i vestenden er diagonalt stillet og har gråt pyramidetag. Der er seks vinduer på sydsiden og fem på nordsiden, hvor også indgangsdøren sidder. Alle vinduer har skodder, der kan trækkes op nedefra. Kirken har åben tagstol og koret adskilles fra resten af kirkerummet af det fornemme korgitter, med udsavede symboler. Altertavlen forstiller den korsfæstede og er fra 1850erne. Alterstagerne er fra kirkens opførselstid. Døbefonten er ottekantet med et tinfad fra 1735. Prædikestolen er tresidet. I forkirken hænger en tavle med initialerne på de folk, der i sin tid byggede kirken samt årstal. En krucifiksfigur uden arme, mens at stamme fra 1600-tallet. De to lysekroner er skænket henholdsvis af meningheden i Gjógv (1929) og Funningur. I forkirken hænger et skilt med teksten: "spyt ikke på gulvet" underskrevet af en tidligere præst på stedet. Kirken har 10 bænke på mandesiden og 9 bænke på kvindesiden. Klokken er støbt af De Smithske Støberier i Aalborg og bærer teksten: " kommer til mig".

Wikipedia / lokale beretninger / De Danske Kirker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne