Glyvrar Kirkja

Glibre Kirke

Glyvrar Præstegæld – Færøerne Provsti – Eysteroy Syssel – Færøerne Stift

På østsiden af Eysteroy ud mod fjorden Skálafjørður ligger et langstrakt byområde. Her ligger bygden Glyvrar, hvis kirke ligger mellem vejen til Runavík og fjorden. Der har været bebyggelse her, ihvertfald siden 1584, da bygden nævnes første gang på skrift. Kirken blev indviet d. 26 Maj 1927. Glyvrar hørte tidligere til Nes præstegæld, men blev udskilt i år 2000. Den var tegnet af præsten K. Vilhelm Nielsen. Det var en hvidklaket bygning med et smallere tårn i vest. Taget var af sort bølgeblik ligesom det pyramideformede spir på tårnet. Ved en ombygning i 1981, genviet d 27 September, blev kirken stærkt moderiseret. Den gamle kirkebygning blev åbnet i nordsiden og der blev opført to sideskibe, med åben tagstol, langs med kirken. Desuden blev der opført mindre bygninger både i forlængelse af den gamle kirke, men også i forlængelse af de to sideskibe. Den eksisterende sydmur har seks oprindelige rundebuede vinduer. Tårnet har flere mindre rundbuede vinduer, to i nord og syd samt fire i vest - to forneden og et over og under årstallet for kirkens opførelse. I vestgavlen i de to sideskibe er der indsat to store panoramavinder, der nærmest er en glasfacade, som giver en fantastisk udsigt over Skálafjørður. Hovedindgangen er nu i østenden i en af tilbygningerne. Den gamle altertavle: "Gethsemane" hænger nu på væggen i sideskibet. Den ny altertavle, der står i en nybygget korniche, er et relief af Fritjof Joensen og forestiller "Nadveren". Prædkiestolen er ottekantet og har panelfelter i to etager. Den er hvidmalet og de øverste felter har gyldne symboler påmalet. Døbefonten er sekskantet med felter som de øverste på prædikestolen. Over vestenden af den gamle kirke er et svunget pulpitur, hvor orglet (Frobenius 1993 med 21 stemmer) har sin plads. Kirken har to kirkeskibe under loftet. Det er begge slupper, "Jomfrúvin" og "Buttercup". Kirkens klokke er støbt i København af B. Løw & Søn til kirken indvielse. Den har et tværmål på 63,2 cm med indskriften: "Fred på jord", Lukas 2,14. Den store udvidelse i 1981 gør at der kan sidde 600 kirkegængere i kirken, men alligevel tales der om en ny kirke i sognet. Ikke langt fra kirken ligger Bønhúsid Søldarførður, som hører til kirkedistriktet.

Wikipedia / De Danske Kirker / Kirkens personale

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne