Haldarsvík Kirkja

Haldersvig Kirke

 Nord-Streymoy Præstegæld - Færøerne Provsti - Streymoy Syssel - Færøerne Stift

På nordøst siden af Streymoy ud mod sundet Sundalgið, ligger en, efter færøske forhold, speciel kirke. Kirken er ottekantet, og kanterne i murværket, går via taget op i et spir. Den er indviet i 1856 er opført under P. Jacobsen, Vestmanna (Per í Nesinum). Mod vest er der opført et våbenhus. Kirken, der er opført af sten, havde tidligere græstag, men dette blev udskiftet med skiffer, ved en større istandsættelse i 1932. Dette er senere udskiftet med tagpap. På seks af kirkens sider (undtaget er alter- og indgangvæggen) er der indsat store rundbuede vinduer. Våbenhus har to runde vinduer. Indvendig har kirken malede paneler og et kuplet loft. Den oprindelige altermaleri forstiller "bebudelsen" og var malet af Niels Kruse i Eiði, med en kopi af Thorvaldsens Kristus. Den blev udskiftet i 1996. Den nye altertavle i kirken forestiller 'Den sidste nadver', dog med den lille detalje at apostlenes ansigter forestiller nulevende kendte færinger. Den er lavet af Torbjørn Olsen. Prædikestolen er af enkelt panelværk og fra kirkens opførsel. Døbefonten er af træ med et tinfad. Klokken, der er erhvervet fra den Kongelige Monopolhandel i Tórshavn da kirken blev opført. Det var tidligere en skibsklokke og bærer indskriften: Shannon 1814– J B Hull.

De danske Kirker/J. P. Trap 5. udgave

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne