Hov Kirkja

Hove Kirke

Suðuroy Søndre Præstegæld – Færøerne Provsti – Suðuroy Søndre Syssel – Færøerne Stift

Hov er en bygd på Suðuroy i det sydlige Færøerne. Den ligger ved nordsiden af Hovsfjørður. Hov var en hovedbygd på Færøerne i vikingetiden og er omtalt i Færingesaga. Kirken i Hov er en gammel trækirke med græstag. Hov menes oprindeligt at betyde hedensk gudehus. Stedet var oprindelig offerplads fra landnamstiden. Lidt nordøst for den nuværende kirke, tæt ved stranden, har man fundet ruinrester, der kan have været et gudehus. Høvdingen (Gode) forestod selv offer og senere gudstjenesten. Andre i nærheden, der ikke selv havde gudehus, sluttede sig til gudehuset i Hov, og en menighed dannedes. Efter reformationen blev kirken i 1538 flyttet til en anden bygd. Først mange år senere fik Hov sin egen kirke igen. I De Danske Kirker (Gads Forlag 1970) er der et billede, hvor kirken har galvaniseret zinktag. Den blev oprindelig bygget ved Kirkjuklett i Vágur i 1853 af Guðbrandur Sigurðson, men i 1943 blev den taget ned og flyttet til Hov og genoprejst her. Flytning og genopbygningen stod arkitet J. Hofgaaard og håndværker Johan Hammer og den blev indviet d. 14 februar 1943. Over vestenenden er der opført en tagrytter i stil med gammeldag byggeklodser i to etager med sadeltag i kirkens længderetning. Kirken har tøndehvælv, malet i nærmest koboltblå felter med guldstjerner. Koret er adskilt fra det øvrige kirkerum af et korgitter med runde stave, øverst to flade rundbuer. Altermaleriet er lavet af Jógvan Waagstein og forstiller Jesus der vandrer på søen. I forgrunden ses en færøbåd. På alteret ses to stager med skaft af træ og fod af sten. Døbefonten er ottekantet med et kobberfad. Kirkeskibet er en model af sluppen "Agnes Louise". Kirkens klokke er støbt i Aalborg hos De Smithske Støberier i 1957. Den vejer 170 kg og måler 65 cm i diameter og bærer indskriften "Herre lad klokkens lyd aldrig tie, så længde bygden Hov står". Kirken har 150 siddepladser. Kirkens orgel er et Christian Kruse orgel fra 1991.

Wikpedia / De Danske Kirker / Kirkjunar í Føroyum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne