Kollafjørður Kirkja

Kollefjord Kirke

Nord-Streymoy Præstegæld – Færøerne Provsti - Streymoy Syssel – Færøerne Stift

Ca. 25 km. nord for Tórshavn på det sydøstlige Streymoy ligger den langstrækte bygd Kollafjøður, ved af fjorden af samme navn. Kirken er en typisk færøsk trækirke fra 1837. Kirken er en sorttjæret træbygning på et hvidmalet fundament og hvidmalede vinduer og en lille hvid tagrytter på tagets vestlige ende. Kirken er dækket med græstørv, tidligere lagt på birkebark, nu aluminiumsplader. Tagryttere står diagonalt på kirken og har pyramidetag, der ender i en fløjstang. Kirken har syv vinduer på nord siden og otte på sydsiden - alle forsynet med skodder. I vestgavlen ses et højtsiddende dobbeltvindue og et enkelt i korgavlen. Indgangsdøren sidder i kirkens nordvestlige ende. Indenfor i kirken er alt i råt træ og kirken har ikke hvælv eller loft. I forkirken hænger en tavle med initialer på håndværkerne, der byggede kirken. Koret samt præsteværelset er adskildt fra kirken med et udsavet korgitter, med de kristne symboler. Altertavlen er malet af C.H Isaksen, Tórshavn, og forstiller Jesu fødsel. Døbefontenen er ligesom prædikestolen ottekantet med profilfelter, mens dåbsfadet er af tin og stemplet København 1762. De to store barokstager er fra kirkens opførsel, mens den syvarmede stage er en gave fra pastor Grøn, som også har givet kirken den ene messinglysekrone – den anden er skænket af Marius á Tanganum i 1907. En trælysekrone er skænket af lærer Poul Næs. Under hvælvingen hænger to kirkeskibe. Det ene, en borðbátor (en træbåd med sejl) er skænket til kirken af forælderne, der mistede deres søn, som druknede ved Island som 25-årig. Det andet er en model af "Norska Løva". Kirken fik ny klokke i 1960, støbt af de Smithske støberier med teksten: "aldrig forstummer tonen fra himlen". En ældre klokke stammede fra et skib, der gik på grund ved Miðvágur.

De Danske Kirker / oplysninger fra kirkens personale / wikipedia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne