Kvívík Kirkja

Kvivig Kirke

Nord-Streymoy Præstegæld - Færøerne Provsti - Streymoy Syssel - Færøerne Stift

Bygden Kvívík er en af de ældste bosættelser på Færøerne. Her har man udgravet hustomter fra vikingetiden. Her med indgangen ud mod elven Stora, udsigt til en bugt fra Vestmannasund liger Kvívík Kirke. Den er opført i 1903 (indviet 13/12), og afløste en traditionel færøsk kirke fra 1838. Den var bygget af bræddeklædt tømmer og græstag. Den nye kirke er opført af pudset sten med tag af bølgeblik med en tagrytter med pyramidetag mod vest. Den er opført under ledelse af P. C. Johannesen fra Tórshavn. Indgangen er i vestenden og alle vinduer er spidsbuede. Murerne er hvidtede mens soklen står i blank sten. Indvendig har kirken tøndehvælv, malet blåt med guldstjerner. Over for kirken er der et pulpitur mens kordelen er udskilt fra kirkerummet af et udskåret korgitter (dele heraf skulle stamme fra den gamle kirke). I et blåmalet spidsbuefelt hænger et forgyldt krucifiks. Døbefonten er ottekantet og er af træ. Kirkesølvet er fra 1700-tallet. Pengebøøsen er en model af kirken. Kirken har et pibeorgel fra 1959. Klokken er fra kirkens opførelse og er uden skrift. På vestvæggen, Christians d. IXs monogram samt et kors.

De Danske Kirker/J. P. Trap 5. udgave

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne