Selatrað Kirkja

Selletræ Kirke

Sjógv Præstegæld – Færøerne provsti - Eysturoy Syssel – Færøerne Stift

I en lille bygd, Selatrað på vestkysten af Eysturoy ud mod Sundalagid (sundet mellem Eusturoy og Streymoy), ligger en lille kirke. Den spredte bebyggelse, er en af Færøernes ældste, da den nævnes i hundebrevet fra omkring år 1350. Først i vor tid har bygden fået vejforbindelse. Tidligere lagde færgen fra Streymoy til her indtil broen "over Atlanten" blev bygget i 1975. Kirken er en enkel bygning opført i 1927 - indviet d. 23 januar, efter tegninger af Steingrím Winther i samarbejde med foreningen "bedre byggeri". Kirken er opført i beton med gråt eternittag, med et tårn med pyramidespir i vestenden. Kirken har i modsætning til andre kirker på Færøerne, en kortilbygning. Indgangsdøren til kirken er som vanlig på kirkens nordside i den vestlige ende. Kirken var indtil få år siden malet i en gullig farve, men fremstår nu hvid. Kirkerummet står med et blåmalet tøndehvælv af træ. Altertavlen, Jesus stiller stormen, er malet af Niels Kruse fra Eiði. Altersølvet er skænket af kongsbonden Andreas Weihe. Alt inventar samt klokken er fra kirkens opførelse. Klokken er støbt af B. Løw & søn. Kirkeskibet er en slupp, Lítla Emma, og blev hængt op i forbindelse med kirkens 65 årsdag i 1992.

De Danske Kirker / oplysning fra kirkens medarbejdere 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne