Skála Kirkja

Skåle Kirke

Sjógv Præstegæld – Færøerne Provsti – Eysturoy Syssel – Færøerne Stift

Skála, der før 2011 hed Skáli er en færøsk bygd på øen Eysturoy. Byggden strækker sig parallelt med vestsiden af Skálafjørður, den længste færøske fjord. Når man kører mod sydøst ligger kirken i ned mod vandet. Kirken i Skála skal engang i 1500-tallet være skyllet i havet med alle kirkegæsterne i et kraftigt regnskyl. Kirken er bygget i 1940 (indviet 20. oktober) og er tegnet af H. C. W. Tórgarð fra Tórshavn. Den bygget af beton og har rødt eternittag. Over vestenden er en ottekantet tagrytter med bliktag. På hver anden af tårnets sider er der lem,der åbnes når der ringes, mens der er ure i de resterende felter. Indgangen er i vestgavlen ud mod vejen, oven over er der 3 næsten kvadratiske vinduer og øverst et blændings kors. På de to langsider, sidder der mod vest 2 + 2 kvadratiske vinduer over hinanden og tre rektangulære vinduer. På korgavlen er der i år 2015 opført en ny tilbygning. Kirken har tøndehvælv med loftsafsats i siderne. Indvendigt er kirken beklædt med mørke paneler. Altertavlen, "Jesus og den vantro Thomas" er en kopi efter Marstrand malet i 1959 af Jacob Olsen,Torshavn. Over altertavlen er teksten fra johannes k20 v19-31:" min herre og Gud". På vægggen bag altertavlen er bemalet med et "korgitter med symboler" som kendes fra de traditionelle færøkirker. På alterets højre side hænger et krucifiks på væggen. Døbefonten står på en keglestub. Kirkens modelskib er en slupp, "Guiding Star". Kirken har to klokker. Den ene er støbt i 1939 af B. Løw og Søn, København. Den anden fik kirken i 1990, støbt i Aalborg af De Smithske Støberier i 1990. Et orgel i kirken stammer fra Lemvig og stod tidligere i Fuglafjøður.

Kirkurnar i Føroyum / Wikipedia / De Danske Kirker 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne