Skopun Kirkja

Skopen Kirke

Sandoy Præstegæld – Færøerne Provsti – Sandoy Syssel – Færøerne Stift

Skopun er den nordligste bygd på Sandoy, en af Færøernes større øer. Den gamle bilfærge i Skopun forbandt bygden direkte med Tórshavn, men siden 1991 har forbindelsen gået til færgehavnen Gamlarætt på Streymoys vestkyst. Fra 2001 har færgen Teistin besejlet ruten. Skopun blev grundlagt 1833, men stedet var også beboet allerede i middelalderen. Traditionelt har indbyggerne i Skopun været sømænd. Midt i bygden ligger kirken, indviet 17. Oktober 1897. Da man skulle bygge den nye kirke i Vestmanna genanvendte man tømmeret fra den gamle kirke til kirken i Skopun. Den blev udvidet i 1960 og genindviet d. 25. Juni 1961. Kirken er opført i beton med rødt bølgebliktag. I vestenden er opført en tagrytter med pyramidespir. I taget er der kanapper med ur på tre sider, øst undtaget. Indgangen er fra gadesiden i vestenden og i det nordvestlige hjørne ind til forkirken. Indgangsdørene, lemmene i tagrytteren samt vindskeder er malet gule. De seks vinduer på hver langside er småsprossede og fladbuede malet i rødt. Indvendigt er kirken hvidmalet med blåt tøndehvælv. Altermaleriet er en kopi efter Carl Bloch "Jesus hos Martha og Maria". Fonten står på et bord og prædikestolen og stolene er malet gule. Kirken har to kirkeskibe. Den ene er en færøbåd, den anden er en model af sluppen "Golden Harp". En ældre klokke er revnet og bruges ikke mere. Klokken er uden indskrift. Kirken har 200 siddepladser.

Wikipedia / Fólkekirkjan / De Danske Kirker / Kirkjunar í Færoyum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne