Tjørnuvík Kirkja

Tjørnevig Kirke

 Nord-Streymoy Præstegæld - Færøerne Provsti - Streymoy Syssel - Færøerne Stift

På det nordlige Streymoy, med udsigt til Rísín og Kellíngín (to klipper stående ude i havet) i bunden af en bugt, ligger Tjørnuvík. Kirken betjente tidligere også indbyggerne i Haldersvík og Saksun. På grund af manglende veje, blev kirken i Haldarsvík valgt til sognekirke, og kirken i Tjørnuvík blev flyttet over fjeldet til Saksun. Der gik 79 år før man igen fik en kirke. I 1937 opførte H. C. W. Torgarð kirken som en traditionel færøsk bygdekirke. Den består af et hvidt langhus i lodrette brædder med et rød bølgebliktag. Øverst på vestgavlen er et mindre spir med rødt pyramidetag og kors, samt en lille udbygning. Under tagrytteren i vestgavlen er indgangen og på sydsiden er der 4 rektangulære vindue plus et i forkirken. På nordsiden er der 6 vinduer. Indvendig står kirken med åben tagstol, med spær ned til midten af væggene. Alterbilledet af af J. C. Beck "Jesus stiller stormen" fra 1935. Døbefonten er et lille tre-benet bord. Alterstagerne er gaver fra tidligere sognepræst Grøn og en anonym har skænket den syvarmede lysestage. Prædikestolen er enkel i træ, hvidmalet som vægbeklædningen. Orglet stammer fra Kvívík Kirke. Klokken er støbt i Aalborg i 1939.

Wikipedia/De danske Kirker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne