Tvøroyri Kirkja

Tværå Kirke

Fróðba Sogn – Suðuroy Præstegæld – Færøerne Provsti – Suðuroy Nordre Syssel – Færøerne Stift

Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og er Suðuroys næststørste bygd. I 1856 blev kirken, som blev bygget 1840 i Úti á Bø ved Froðba, genopført i Tvøroyri i Valurin, fordi flere folk nu boede i Tvøroyri end i Froðba. Der stod den, til en ny kirke blev bygget længere mod øst, og den gamle blev revet ned i 1908 og flyttet til Sandvík, hvor materialet blev brugt til opførelsen af en ny kirke i bygden, og der står den stadig. I perioden 1880 til 1901 fordobledes folketallet i sognet fra 456 til 933. Kirken blev derfor hurtigt alt for lille, og det kom derfor på tale at få bygget en større kirke. Den 3. februar 1905 begyndte opførelsen af dn nye kirke. Arkitekten hed Viggo Bertram fra København. Alle lokale unge og voksne mænd på Tvøroyri stillede sig til rådighed som frivillig arbejdskraft under opførelsen af kirken, som blev indviet i 1908. Kirken i Tvøroyri er højt beliggende, og kan ses på stor afstand. Den blev fremstillet i Norge som byggesæt af tømmer, sendt til Tvøroyri, og samlet her i 1907. Den 3. februar 1905 blev arbejdet påbegyndt, og Kristi Himmelfartsdag i 1908 blev den nye kirke i Tvøroyri indviet. Ved konstruktionen af kirken er der taget særligt hensyn til klimaet med dets stærke Atlanterhavsstorme. Bindingsværket er overalt fastboltet til fundamentet, der er opmuret af kløvet basalt på den faste klippegrund. Basalten til fundamentet blev taget fra søjlebasalten ovenover kirken. Kirkebygningen er af tømmer, der beklædt med jernplader. Den er malet cremefarvet mens taget, der er af bølgeblik er rødmalet. Kirken består af skib med et tårn i vest der næsten flugter med vestgavlen samt et kor i øst. Foran tårnet er opført et meget smalt våbenhus og tårnet har rødt sadeltag og på både kibet og koret er der opsat et kors. Indgangen i vestsiden fører indtil forkirken. I det indre har kirken tøndehvælv, og i det tredelte skib er sideskibene i to etager. Disse har flade lofter. I korgavlen er den øverste del af korvinduet udført som glasmalerier. Det forstiller Korsfæstelsen og er udført af Ernest Trier me Fledelius som glarmester. Den tidligere altertavle var et maleri af Ingeborg Seideilin fra 1940. Der er nu ophængt på korets sydvæg. Et endnu tidligere maleri "Kristus velsigner brødet" hænget nu på nordvæggen. Over orglet hænget et krucifiks, der tidligere stod på alterbordet. Døbefonten er firkantet og hviler på fire søjler med et tinfad foræret af Debes Mortensen fra Tvøroyri. Prædiekstolen står på fire søjler svarende til døbefontens og har firkantede arkadefelter. Begge kirkeskibe er slupper: "Toftafossur" af Hósevik og "Falur". Kirken har to klokker, hvoraf den store, støbt i 1908 af Løw & søn har indskriften "Himmelkongens lov og pris jeg synger – fredens budskab menneskehjerter jeg ringer". Den lille er støbt i 1794.

Wikipedia / De Danske Kirker

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne