Vágur Kirkja

Våg Kirke

Suðuroy Søndre Præstegæld – Færøerne Provsti – Suðuroy Søndre Syssel – Færøerne Stift

Bygden Vágur ligger på den nordlige side af Vágsfjøður, på det sted hvor Suðuroy er smallest. Vágur Kirke blev indviet den 19. februar 1939 af biskop Fuglsang-Damgaard. Den tidligere kirke bygget 1853, blev 1942 genopført i Hov. Et gammelt sagn beretter, at bygdens første kirke blev skænket som offergave af en rig, norsk enke, som lod kirken drive over havet og rejstes der, hvor det sammenbundne tømmerflåde med trækirken drev i land. De nuværende kirke tog 12 år at bygge. Grundstene blev lagt d. 7 august 1927 af provst J. Dahl, men kirken blev først indviet 19 februar 1939 af biskop Fuglsang-Damgaard. Den er tegnet af Hofaard, Tvøroyri og bygget af beton. Den består af et syvsidet kor, malet gråt under de spidsbuede vinduer (vinduer i 2,3,5,6 fag fra syd), hvid til tagkant og med grønt (tidligere rødt) tag. I hjørnet ved koret er der en retkantet udbygning i hver side. Korgavlen har kamtakker også i gråt. På langsiderne der er grå, er der 10 spidsbuede vinduer på hver side. Tårnet, der også er gråt med grønt tag har tre spidsbuede åbninger på hver side lige over tårnuret. De kamtakkede gavle på tårnet har smalle blændinger malet i hvid under hver kamtak. Indvendig er kirken tredelt. Midterskibet har spidsbuet tøndehvælv mens sideskibene har flade lofter. Altertavlen er malet af Th. Wegener "Jesus taler til folket" og er fra 1864. En ældre altertavle fra 1700-tallet (Nadveren), der i en årrække har været på musset i Tórshavn, hænger nu på nordvæggen. De fire glasmalerier i koret, er malet af Ernst Trier fra Vallekilde og opsat i 1959. De viser Jesu liv. Johannes Petersen fra Mikladalur har hugget den ottekantede døbfont af basalt med gyldne udhugninger. Prædikestolen er i eg. Langs væggene ses kopier af Thorvaldsen apostle. I tårnet hænger to klokker. De ene fra 1939 bærer indskriften "jeg kalder i sorg, jeg kalder i glæde, paa dem i fald, og på dem i sæde, til tro på Gud, som alt mon raade, til frelse ved, Jesu Kristi naade". Den anden er støbt i København af B Løw & søn i 1948 og har indskriften "Peter Hans Dahls minde ring Guds fred i menneskesind, ring Guds fred i bygden ind". Kirken har to kirkeskibe. Det er to modeller af slupper, "City of Norwih" og "Albert Victor". Kirkens orgel er et K. Olsen orgel fra 1872 med 4 stemmer og et Marcussen & Søn orgel fra 1983 med 19 stemmer. Kirken har 500 siddepladser.

Suðuroy Turistkontor / De Danske Kirker / Kirkjurnar í Færoyum / Wikipedia

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Færøerne

 

Om kirker

 

Folkekirkerne