Ansgarkirken

 Ansgar-Kapernaum-Tagensbo Pastorat – Bispebjerg-Brønshøj Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Selve kirkebygningen er fra 1933, og er løbende udviddet med tilbygninger så der i dag er plads til 260 besøgende. Kirken var igennem en omfattende restaurerering i 1979, hvor det færdigbyggede orgel fik en central plads i kirkerummet.
I kirkerummet hænger et stort maleri af kunstmaleren Arne Haugen Sørensen (født 1932, København), som blev udvalgt i forbindelse med, at en del af hans billeder var udstillet i kirken.
Kirken er opkaldt efter munken Ansgar (801, Bremen), Nordens Apostel, en tysk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, ved at døbe en dansk eksilkonge. Hans biografi, Vita Ansgarii, er skrevet af Rimbert, hans efterfølger som ærkebiskop. Han var missionær og fra 849 ærkebiskop af Hamborg-Bremen, et ærkestift som på den tid omfattede Norden. Han blev senere helgenkåret.
I bisperollen blev han en værdsat rådgiver for kong Haarik/Erik den ældre. Han havde tidligere, sammen med munken Aubert, forsøgt en mission i Danmark under kong Harald Klak, men de blev hurtigt fordrevet og rejste år 829 til Birka i Sverige. Der oprettedes en menighed med Birkas høvedsmand Hergeir som leder, og Ansgar regnes også som grundlæggeren af den svenske kirke. Han kom tilbage til Birka i begyndelsen af 850'erne. Munken Ansgar fik omkring år 848 af kong Erik den ældre tilladelse til at bygge den første danske kirke i Hedeby og udførte her den første kristne mission i Danmark. Den første kirke i det nuværende Danmark blev bygget i Ribe. Ca. 855 fik Ansgar en grund i Ribe af den danske kong Horik. Højst sandsynligt lå den første kirke i Danmark på Ribelund bag Ribe Station, hvor arkæologerne har fundet kristne gravpladser fra ca. 900. (De døde blev begravet, så de så mod øst, når de stod op fra de døde, og der medgaves dem ingen gravgaver). Ansgarkirken fik sit nuværende orgel færdigbygget sommeren 1979 af orgelbygger Conrad Christiansen. Det er et barokorgel med supplerende orgelregistre til at kunne spille andet end barokmusik. Der er 1388 piber, fordelt på hovedværk, svelleværk, samt pedalværk. På orgelet skal der ikke hamres i tangenten, for at få en kraftigere tone, og tonen dør heller ikke hen som på et klaver. Styrken afgøres af registervalget alene og antal toner i harmonierne. Normalt spilles de dybe stemmer af pedalstemmerne.

Kirkens hjemmeside

 

 

 

820820

 

820820

 

 

820820

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne