Bethlehemskirken 

Bethlehem Pastorat – Nørrebro Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Bethlehemskirken ligger i gadeplan og er ligesom naboegen-dommene opført i røde mursten. Den er således godt camufleret af omgivende etageegendomme.
Kirken er opført 1935-37 og indviet 13/2 1938 (Septuagesima Søndag) af Københavns biskop.
Byggestilen er gotik, og kirken har på facaden en såkaldt gotisk trappegavl, som bl.a. også kendes fra Grundtvigskirken. Bygherre: Det Københavnske Kirkefond. Teknisk Skole i Julius Thomsens Gade blev indviet 14 dage før kirken. Stilforskellen er slående.
Det var P V Jensen Klint, der udarbejdede forslaget til kirken, men han døde i 1930, og sønnen overtog hvervet.
Faderen har også tegnet menighedshuset, der blev indviet i 1931.
Fra gaden har kirken tre indgange. Primært bruges to indgange i hver sin side af gavlen, hvor man træder ind i en lille indgangsrum med lædertag.
Indgangsrummet er ligesom kirkens ciborium inspireret af et tilsvarende ciborium i Fødselskirken i Bethlehem. Indgangsrummet tjener som lydisolering mod den traffikerede Åboulevard og som vindfang for kirkerummet.
Her er intet våbenhus. Indenfor er kirken i gule mursten (mens kirken i gadebilledet står i røde).
Selve kirkerummet er treskibet og er bygget over en assymetrisk grundplan.
Når man kommer ind i rummet får man en fornemmelse af, at kirken er blevet rejst på højkant og at den er meget højere end den er lang.
Sideskibet mod syd har således to hvælvingefag mod midterskibet, mens det mod nord sideskib har fire.
Kvadratrod 2 spiller en gennemgående rolle, f.eks. i alle buerne.
Ciboriet (dvs. tag eller baldakin) over alteret er inspireret af et tilsvarende i Fødselskirken i Bethlehem og har på bagvæggen at glat, messingklædt kors.
Ciboriet og de små indgangsrum er bygget efter samme model.
Den sekskantede lydhimmel over prædikestolen er bygget over en Davidsstjerne,
meget passende for en Bethlehemskirke. Sandsynligvis afledt af, at Helligkors Kirke, som Bethlehemskirken sognemæssigt er udskilt fra (i 1918) bærer Davidsstjerner på tårnet.
Bethlehemskirkens døbefont er udført af billedhugger Gunnar Hansen i Faxe- kalk. Den stod oprindelig foran væggen, hvor klaveret nu står.
På døbefonten står skrevet en indskrift, som er fra Grundtvigs salme "Øjne, I var lykkelige" (1864).
Kirkens orgel er bygget af Marcussen & Søn i Aabenraa og indviet 13. februar 1938 sammen med kirken. Det har 17 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Endvidere har det sløjfevindlader og mekanisk traktur.
Orgelpulpituret findes under nordvestre sideskibs hvælvinger.
Som den første kirke i Danmark forsøgte man sig med stolerader i stedet for bænke: løse pindestole med flettet sæde af papirgarn, tegnet specielt til kirken af arkitekten Kaare Klint, ligesom alt andet inventar i øvrigt.
Kaare Klints Bethlehemsstol er et møbel, der er designet til en konkret sammenhæng.
Inspirationen til stolen er nogle lette almuemøbler, som Klints far, P V Jensen-Klint lod indkøbe fra Sydeuropa til Grundtvigskirken.
Klint videreudviklede designet og gjorde stolen mere stærk og bekvem.
Stolen er udført i bøg. Til benene og agterstave er træet drejet, hvilket gør en massefremstilling lettere.
Sædet er flettet og bæres oppe af fire stærke sprosser, der ved at være retlinede på indersiden og buede på ydersiden maksimalt kan modstå trækket fra fletværket. Et par små detaljer ved stolen, der afslører dens brugssituation, er den lille salmebogshylde bag på ryggen og den lille hylde af sprosser til tasker mm i understellet.
Kirkeklokkerne ringer for at kalde til gudstjeneste og for at ringe solen op og ned - oprindelig var det dog til morgen- og aftensang (Laudes og Vesper). De morgener og aftenener, hvor der er morgen- eller aftensang, er ringning tilpasset denne. Efter gammel skik ringes der til højmesse tre gange med et kvarters mellemrum og til slut ringes der tre gange tre bedeslag, som slås på kirkens største klokke. Bedeslagene er historisk en videreførelse af den middelalderlige Angelus-ringning.
Klokker ved kirkerne blev først almindelige i det 5.-6. århundrede, og dette nymodens var med til, at muslimerne tog afstand fra dem og i stedet kaldte til bøn ved at råbe det ud. Med tiden udviklede skikken sig med at dæmpe klokkerne - ved at sætte noget på kneblen - i den stille uge. Det sker også i Bethlehemskirken.

Kirkens hjemmeside

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne