Frederiksberg Hospitalskirke 

Godthaabs Pastorat - Frederiksberg Provsti - Københavns Stift - Sokkelund Herred - Københavns Amt

Da Frederiksberg Hospital åbnede i 1903, havde man endnu ingen særskilt kirkebygning, men benyttede et lokale på 2. sal over nogle medicinske afdelinger som kirkesal. Rummet var ikke indviet som kirke, men man afholdt regelmæssigt gudstjeneste her og forrettede både dåb og nadver. Den nuværende kirkebygning var en del af "Københavns Amts Sygehus på Nyelandsvej", som havde brugt den både som kapel og sektionsstue. Da Frederiksberg Hospital overtog bygningen i 1939, forblev den fortsat kapel. Under krigen blev den beslaglagt som depot af tyskerne, for siden igen at være hospitalskapel. I sidebygningen havde man en overgang apotek og patientbibliotek. Efter krigen skulle store dele af hospitalet moderniseres. Man vurderede, at der også var behov for en "rigtig" kirke med mere hensigtsmæssige adgangsforhold, og her bestod en oplagt mulighed i at omskabe og indrette det gamle kapel til kirke. Det skete med kyndig hjælp fra arkitekt Karen Westergaard, som Frederiksberg Kommune udpegede til opgaven. Det frederiksbergske kirkefond trådte økonomisk hjælpende til, ligesom personalet aktivt involverede sig i at skaffe midler. En gruppe sygeplejersker dannede således et "kirkeudvalg". I fællesskab broderede de et blåt korsstings-altertæppe og tog initiativ til indsamling til nyt inventar, som kombineret med det gamle – dvs kirkesalens altersølv og alter, døbefont, et lille relief med motiv af Frans af Assisi, prædikestol og alterskrank foruden harmoniet, som snart blev udskiftet med et lidt større orgel - passede til stilen i det nye kirkerum. Lægerne bidrog med et stort trækors som gave og blev sammen med hospitalets øvrige ansatte interesserede i sagen. Foruden de 9000 kr., som diverse indsamlinger og et lotteri indbragte, og som muliggjorde indkøb af 75 af de såkaldte Grundtvig-stole hos Fritz Hansens Efterfølger, kastede dette engagement et andet fint resultat af sig, idet kirkeindretningen nemlig viste sig at styrke et godt samarbejde på hospitalet. Ud af de gamle støvede rum trådte et smukt hvidmalet kirkerum frem, som stadig hver uge er ramme om gudstjenester på hospitalet. Alternichen, der først var gul/brun, blev siden malet hvid, og loftet i nichen er blåt. Det hvide alter med seks messinglysestager giver en god kontrast til sygeplejerskernes blå korsstingstæppe. I alternichen fik lægernes store trækors først plads, men er siden hængt op nede i kirken og udskiftet i 1993 med et altermaleri, udført af Sven Havsteen Mikkelsen. Billedets motiv er mødet med den opstandne Kristus.

www.godthaabskirken.dk

 

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne