Flintholm Kirke

Flintholm Pastorat – Frederiksberg Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Flintholm Kirke - Frederiksbergs yngste kirke!
Kirken er tegnet af arkitekt Poul Staffeldt Matthiesen og indviet 25. september 1960. Flintholm Sogn blev udskilt fra Lindevang Sogn i 1949 og bygget på matrikel 44, som blev skænket af Frederiksberg Kommune til formålet i 1943.
Navnet "Flintholm" stammer fra den gård, der i sin tid lå på stedet på 25 tønder land, købt i 1785 af landmand Jacob Nielsen Flindt. Siden overtog kaptajn Classen ejendommen og nedlagde den som landbrug. Stuehuset med 1½ tdr. land blev lyststed og blev senere indrettet som epidemihospital. Jorden blev overtaget af Frederiksberg Kommune og i en årrække bar en havekoloni navnet "Flintholm".
Den første kirke på stedet var af træ. Den blev indviet den 20. marts 1949, og der hvilede den klausul på den, at den ikke måtte anvendes som kirke i mere end 10 år. Man arbejdede derfor stærkt i menighedsrådet for at få bygget den nye, den "rigtige" kirke. Der blev slidt tappert og stemt dørklokker i de år. Residerende kapellan, Carsten Johannessen, var organisator og sparekassebestyrer samt menighedsrådsformand gennem 19 år, Nicolaj Dahlerup, var kasserer for indsamlingen. Desværre løb inflationen stærkere, end man kunne følge med. Alt i alt blev der indsamlet 500.000 kr. Det var mange penge, men ikke nok til det kirkebyggeri, som fra først af var tænkt langt større. Arkitekt Poul Staffeldt Matthiesen, som også havde indrettet den lille træbarak, fik opgaven at skabe en monumental kirkebygning. De første udkast og tegninger svarede helt til dette, men det, der blev råd til at bygge, var såmænd kun det, der oprindeligt skulle have været menighedshuset! Man diskuterede, hvad kirkens navn skulle være, og overvejede at kalde den "Befrielseskirken".
Selve kirkerummet er enkelt - med Jais Nielsens mosaikker som alterbillede skænket af Ellen og Vilhelm Christensen. Alt træværk er holdt i lys eg, og døbefonten er af bornholmsk granit, hugget i ét stykke. På et tidspunkt blev dåbsfadet og den 7-armede lysestage stjålet fra kirken. Dåbsfadet fandt man senere ude i Damhusengen. Men stagen dukkede ikke op. Heldigvis eksisterede der et lysbillede af stagen, og der blev udarbejdet en tegning ud fra billedet.
I væggen over alteret er der indmuret et klippestykke fra Nebo Bjerg. En dansk officer i FN-tjeneste i Jerusalem kom til Nebo Bjerg og havde stenen med hjem. Mange spørger nysgerrigt, hvad det dog er for en lille brun sten, hvorfor maler man den ikke over? Fordi den skal minde os om historien om Moses, der førte folket ud af Ægyptens trællekår; efter 40 års vandring i ørkenen nåede de endelig frem. Moses selv døde inden da, men fik fra Nebo bjerg lov til at skue ind over det forjættede land. Den lille sten over alteret skal måske minde os om, at dette sted ikke er det forjættede land, men der er udsigt til det.
Prædikestolen med sine tre plader med bibelske motiverer indsat er skåret i moseeg, af billedskærer Karl Friederich Grunwald (skuespiller Morten Grunwalds far). Den er doneret af familien Hildeborg Larsen på I.C. Schiøtetsvej 8. Den midterste af disse plader har i tidernes løb været ude for en temmelig hårdhændet behandling. Der har altid kommet mange unge i kirken - ungdomskorpsene bl.a. En dag havde et par spejderpiger gemt sig for de andre - oppe på prædikestolen. De trykkede sig godt ind mod en af siderne - og bang, så faldt siden ud samt et par forbløffede småpiger. Det samme skete ved en anden lejlighed. Præsten prædikede voldsomt og gestikulerede - åbenbart også med benene - så pladen røg ud med et brag. Den holder stadig, men den er revnet i midten.

Kirkens hjemmeside

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne