Johannes Døbers Kirke 

Valby Søndre Pastorat – Valby-Vanløse Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Kirkens historie begynder tilbage i 1924, hvor 2 præster i Valby Sogn blev enige om, at der burde være en kirke i den del af sognet, der lå syd for "vestbanen".
Der blev nedsat en kommission, der i januar 1925 startede en indsamling til formålet. Resultatet af denne, sammen med tilskud fra blandt andet Kirkefondets almindelige, landsdækkende indsamling – hvoraf de to amter, Vejle og Frederiksborg lod deres bidrag gå direkte til denne kirkesag – samt et tilskud fra Kirkesagens Venner i København, bevirkede, at en tidligere købt byggegrund til kirkebyggeri blev erstattet af en bedre egnet i Trekronergade.
Efter en konkurrence udskrevet blandt udvalgte, blev arkitekt Emil Engells projekt valgt.
Herefter kunne byggeriet påbegyndes. Dette skete den 10. juli 1929, og grundstensned­læggelsen fandt sted den 15. september 1929 ved stiftsprovst Henry Ussing.
Kirken blev dog ikke bygget færdig – fordi pengene var små, stoppede man, da kirkens krypt var bygget, og denne blev så af Sjællands biskop indviet som kirkesal og menighedshus ved en højtidelighed den 13. september 1931. Tårnet er tegnet af kirkens arkitekt Peter Brogaard. det er 24 meter højt og har en trappe med 68 trin op til klokkerne. Det blev påbegyndt bygget i sensommeren 1990, og blev indviet den 2. juni 1991.
Oprindeligt havde kirkens arkitekt tegnet tårnet syd for kirken, hvor det ikke havde anden praktisk anvendelse end at fungere som klokketårn.
De 2 klokker er nye og blev indviet sammen med tårnet. – Begge klokker bærer teksten:
JEG ER STØBT TIL JOHANNES DØBERS KIRKE I VALBY ÅR 1990 AF EIJSBOUTS I HOLLAND
samt teksterne, der blev talt over af Københavns biskop Hans Fuglsang-Damgaard ved en af kirkens mange indvielser, den der fandt sted i 1939. Det er ordene i Mathæus evangeliets kapitel 3 om Johannes Døber.
På den ene står: Jeg er en røst af en, der råber I ørkenen og på den anden: Ban Herrens vej, gør Hans stier jævne. Den 31. december 1939 blev krypten indviet som filialkirke til Jesuskirken i Valby Sogn, og allerede den 1. december 1940 indviedes krypten som selvstændig kirke i eget sogn "til fuld gudstjenestelig brug", det vil sige med altergang og øvrige kirkelige handlinger.
Efterfølgende udskiltes sognet samt de ligeledes nye sogne Ålholm og Vigerslev fra Valby Sogn og Timotheus Sogn. Det nye sogn med den nye kirke kom til at hedde Johannes Døbers Kirkes Sogn. Den 24. marts 1957 fortsattes kirkebyggeriet, og den færdige kirke – dog uden tårn – indviedes 1. søndag i advent, den 30. november 1958.Stilformerne i kirken er forenklet klassicistisk. – Loftets tøndehvælv bæres af store arkadebuer, hvis piller forneden er gennembrudt af rundbuede åbninger, der går igen i kirkens krypt. Alteret er af træ. Det blå tæppe med stjernemønster i koret foran altret er fra 1958 og syet af en kreds af kvinder fra menigheden. Til alteret er skænket 2 alterduge; den ene af fru pastor Ehrhardt, der købte den i Milano efter anbefaling fra pave Paul VI; og den anden af fru stabsofficiant Wilhelmine Larsen, der selv syede den. Bag på alteret har der siden indvielsen i 1958 siddet et trækors, som i sommeren 2000 blev flyttet op på væggen bag alteret mellem de to korvinduer.På samme tidspunkt blev der opsat 3 nye lampetkroner på hver af korets sidevægge. Samtidig blev gulvtæppet i koret fjernet og midtergangens røde løber blev udskiftet med en blå og alterskranken med knæfald blev udskiftet med en der er åben i begge sider.
Kirkens oprindelige korvinduer bestod af små ens kvadrater af gennemfarvet glas. De nuværende korvinduer er glasmosaik af malet glas, og rudeudskæringerne i de to vinduer er symmetriske. Motiverne er tegnet af kirkens nuværende arkitekt Peter Brogaard. Indsætningen af korvinduerne blev, tillige med en udskiftning af kirkens øvrige vinduer, foretaget i 1988-1989.
Kirkens første orgel blev indviet den 12. marts 1944 i kryptkirken og havde 12 stemmer, orglet blev flyttet med op i det ny kirkerum.
Det nuværende blev indviet den 21. juni 1992. Orgelfacaden er tegnet af kirkens arkitekt Peter Brogaard. Prisen for det var 2,6 mio. kroner og ca. 350.000 heraf er indsamlet i sognet.Orglet er bygget af Jensen & Thomsens Orgelbyggeri A/S, Hillerød. Det har 2 manualer samt pedal, til i alt 23 stemmer, der kan øges til 25.Døbefonden er fremstillet af finslebet Rønnegranit og tegnet af kirkens første arkitekt Emil Engell. Den blev indviet den 6. juni 1943 og er således taget med fra kryptkirken. Den er skænket af maskinmester H. V. Eriksen og hustru Boline, der i februar 1941 først gav kryptkirken en døbefont, lavet af en udhulet egestamme. Denne måtte imidlertid udskiftes efter nogle måneders brug, da den på grund af indtørring skilte ad i to dele.Krucifikserne henholdsvis et på alteret, et over prædikestolen og et i præsteværelset, er gaver til kirken.
Korset ved prædikestolen er formentlig indkøbt som inventar ved kryptens indvielse 13.9.1931.
Korset i præsteværelset er skænket af murermester Lieberoth til kirkens indvielse 31. december 1939.
Prædikestol og kirkebænke, der er af træ og tegnet af kirkens første arkitekt Emil Engell, blev også anvendt i kryptkirken.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne