Kristkirken 

Vesterbro Pastorat – Vor Frue-Vesterbro Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Kirken på Enghave Plads er også blevet kaldt "Præsternes Kirke", fordi den er bygget for bidrag, indsamlet blandt danske præster. Ophavsmanden til idéen var præsten Th. Løgstrup, der i 1893 boede i Fredericia. Her hørte han om det røre og de vanskeligheder, der var i København for at få bygget tilstrækkeligt med kirker til befolkningen i den hastigt voksende storby. Han fik den idé, at de danske præster skulle skænke København en kirke. Der blev nedsat en komite, der arbejdede for sagen, og i 1898 havde man indsamlet så mange penge, at man kunne gå i gang med byggeriet. Københavns Kommune skænkede en dengang ubebygget grund ved Enghave Plads. Grundstenen blev nedlagt den 29. marts 1898, og den 6. maj 1900 foretoges den festlige indvielse med deltagelse af bl.a. Kong Christian IX og ca. 100 præster. Det havde da kostet 142.000 kr. at opføre kirken.
Kristkirkens bygherre er arkitekt Valdemar Koch (1852-1902), der bl.a. også står bag opførelsen af fire andre københavnske kirker - nu kaldet "de Koch'ske kirker". Byggestilen er romansk - især som denne stil udviklede sig i Norditalien i den tidlige middelalder. På trods af, at arkitekten benægtede at have haft et egentligt forbillede, kan man faktisk i byen Spoleto lidt nord for Rom finde en kirke, der har en umiskendelig lighed med Kristkirken.
Bygningsmaterialet er gule teglsten, på vestsiden afpudset med lyst mørtel. Tårnet og kirkens facade mod gaden er beklædt med kridtstenskvadre med mellemliggende bånd af grønglacerede mursten. Som beskærmning af indgangen er opført en loggia, hvis kobberdækkede tag hviler på seks granitsøjler. Udsmykningen med evangelistsymboler på tårnet, englene på loggiaen, de to dyrefigurer i vinduesgruppen og den knælende engel på gavltoppen er udført af billedhugger Thomas Bærentzen. Altertavlen, hvis motiv er "Hyrdernes tilbedelse", er skænket til kirken af danske præstesønner. Den er malet af Axel Helsted (1847-1907). Han havde bl.a. været i Palæstina for at studere til sine bibelske billeder, og det kan ses i den realisme og de fine detaljer i hans gengivelse af figurer og dragter. Over altertavlen har han malet billedet med det ventende Golgatha, der i sin trekantform danner overgang og viser op til Johannes Kraghs monumentale vægdekoration i alternichen; den sejrende Kristus på sin trone med regnbuen under sine fødder. Johannes Kragh (1870-1946) havde været medhjæper hos maleren Joakim Skovgaard og søgte ligesom han at udvikle en ny, dekorativ kirkekunst med forbillede i den tidlige renæssance. Alteret er et samtidigt snedkerarbejde i træ. Forsiden af alteret er dekoreret med et lam som symbol på Kristus. De to alterstager er skænket til kirken af præstedøtre. Det dekorative malmkors på alteret er skænket af danske præster i Amerika.Døbefonten er en romansk granitfont fra midten af 1100-tallet, der oprindelig har stået i Virring Kirke ved Randers. Her fik man engang i 1700-tallet en ny døbefont af træ, og den gamle blev sat ud i præstegårdens have. Senere blev den skænket til Kristkirken ved dennes opførelse. Fonten er en såkaldt løvefont, hvoraf der findes mange især i Østjylland. Fælles for disse er, at løver indgår i ornamenteringen, men i mange forskellige former og sammensætninger. På Kristkirkens døbefont er udsmykningen to løver, et korslam og en fugl. Løverne er symbol på djævelen, korslammet er Jesu sejr over denne, og fuglen er et gammelt symbol på opstandelsen. Dåbsfadet er et kobberfad, hvori der er udhamret forskellige bibelske motiver efter tegninger af Lorenz Frølich.Prædikestolen var oprindelig placeret i gulvplan i et hjørne af koret. Men allerede i 1909 blev den flyttet til dens nuværende plads og blev hævet en meter op. På grund af opgangens placering var man nødt til at vende den 90 grader, så nu vender fronten ud til siden, og den højre side vender ned mod menigheden. Dekorationen er et symbolsk billede; et forgyldt kors omvundet af en krans af røde roser. Ved korsets fod vokser livets træ.Orglet er skænket til kirken for midler, hovedsageligt indsamlet af præstefamilier. Det er i præstekonernes regnskab fra 1901 opført til en pris af 4.300 kroner. Dette første Starup-instrument fra 1899 blev udvidet i 1903 og 1916, hvor orgelpulpituret også blev udbygget. Det nuværende Starup-orgel fra 1936 er en ombygning med udvidelse til 36 stemmer. I 1975-76 blev instrumentet restaureret og tre stemmer skiftet ud. Klangkarakteren, som da var blevet en sjældenhed, og hvis egenart i høj grad var bevaringsværdig, forblev ellers urørt. Ved kirkens 25-års-jubilæum skænkede daværende kirkeværge Ole Andersen kirken en skibsmodel, der nu er ophængt i loftet mellem de to lysekroner. Der er ikke noget navn på skibet, men ifølge Søfartsstyrelsen i Helsingør er det en model af den danske krydserfregat "Fyen", der blev søsat fra Orlogsværftet i 1882.
Kirkens første klokker var skænket af præstedøtre. De var fremstillet i støbestål, men var i 1986 så medtagede, at de måtte udskiftes. Indskriften fra de gamle klokker blev dog overført til de nye.

På den største af klokkerne står:
Jeg ringer ved morgen, jeg ringer ved kvæld.
Gud nådelig frelse hver søgende sjæl.
Jeg ringer ved højtid, jeg ringer ved sorg.
Krist samle dem alle fra hytte og borg.

Og på den mindre klokke står:
Med hver tone mig blev givet,
kalder jeg fra død til livet.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne