Solbjerg Kirke

Frederiksberg Søndre Pastorat – Frederiksberg Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Solbjerg er i middelalderkilderne navnet på det område, som nu hedder Frederiksberg. 'Bjerget', som gav stedet navn, må være Frederiksberg Bakke; det er angivet sådan på Dahlbergs kort fra svenskekrigene i 1657 til 1660. Dahlberg angiver imidlertid ikke nogen by på stedet af den gode grund, at Solbjerg landsby og dens aflægger Nyby var blevet nedlagt af Chr. 4 i 1621 for at give plads for en avlsgård til Københavns Slot.
Den nedbrudte bebyggelse havde ingen kirke; beboerne hørte i kirkelig henseende til Vor Frue sogn i København. En sådan afstand på 4-5 km til kirke var dengang ikke helt ualmindeligt i Danmark, men det har da været en pæn travetur.
Den første kirke bliver bygget ca. 1650 til de hollændere, som Chr. 4 fik bosat i 'Ny Hollænderby' langs den nuværende Allégade. De første kirkebygninger gik til af krig, brand og forfald og blev i 1734 erstattet af den nuværende Frederiksberg kirke.
Fra Frederiksberg blev en selvstændig kommune i 1857 og op til omkring århundredeskiftet skete en voldsom udvidelse af bebyggelsen; der kom industri og boliger, og til alle de nye beboere skulle der bygges skoler og kirker. I løbet af bare godt 10 år blev der bygget 5 kirker, hvoraf Lukaskirken da var den første, mens Solbjerg kirke kom til i 1908, hvor Solbjerg sogn blev udskilt fra Frederiksberg og Sankt Lukas sogne.
Howitzvej, tidligere kaldet Lampevej, hvor kirken kom til at ligge, var ved århundredeskiftet udbygget; der var rådhus på hjørnet mod Falkoner Allé og i tilknytning hertil brandstation; der var skole, sygehus, fødeklinik, småindustri samt etagebyggeri og nogle ældre villaer. Imidlertid blev Frederiksberg sogns sygehus, som var fra 1863, i 1903 flyttet til Nordre Fasanvej ved sammenlægning med Københavns Amtssygehus, og den store grund gav herefter plads til nybyggeri. Franz Howitz' fødehjem fra 1897 blev liggende vestligst på grunden, kirken kom til i 1907-08, og i 1914 vandt arkitekten Hack Kampmann 1. præmie for et projekt på resten af arealet med politistation, domhus og ny brandstation.
Kirkens arkitekt var Kristoffer Varming, og midlerne til opførelse af kirken blev skaffet ved indsamling, forestået af Frederiksberg Kirkesag. Den er bygget i røde mursten med tegltag som et langhus med tårn i vest og en tværfløj med menighedslokaler og kontor mod syd. Mod vest er et 36 m højt tårn over indgangen. Kirkerummet har tøndehvælvet loft og store, rundbuede vinduer og har dobbeltdøre til det tilstødende menighedslokale, så de to rum kan slås sammen. De oprindelige pulpiturer og paneler nedtoges i 1977. Efter en brand i 1980 forårsaget af en adventskrans, fik kirken til sin 75 års dag i 1983 et helt nyt interiør. Prædikestol, alterbord, knæfald og belysning blev fornyet ved arkitekt Gustav Valentiner. Bænke og andet træværk blev malet i lyse farver, og kirken fik en ny totaludsmykning af malerinden Bodil Kaalund. Alterbilledet forestiller Himmelfarten og optager hele korvæggen. Over vinduerne har Bodil Kaalund malet seks oldkristne symboler.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne