Sankt Lukas Kirke

Sankt Lukas Pastorat – Frederiksberg Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Da man sløjfede voldene omkring København i 1800-tallet, og udflytningen og byens ekspansion begyndte, blev det hurtigt klart, at der i de mange nye boligområder uden for den gamle hovedstad var opstået et behov for nye kirker. På Frederiksberg var den eneste eksisterende sognekirke Frederiksberg kirke, der varetog de kirkelige handlinger for 60.000 beboere. Det var et meget stort sogn både befolkningsmæssigt og arealmæssigt. Det strakte sig helt til Hvidovre og rummede også en del af det nuværende Vesterbro.
I 1892 fandt den første deling sted, da man indviede Bedesalen som midlertidig sognekirke. Den lå for enden af Chr. Winthers Vej og havde oprindelig været gymnastiksal for Falkenstjernes højskole. Den unge pastor Harald Ostenfeld (senere biskop over Sjælland) blev opfordret til at varetage embedet i 1893.
Menigheden i Bedesalen, pastor Ostenfeld og udvalget til Kirkesagens Fremme i København (senere Kirkefondet) arbejdede sammen for at skaffe penge til at bygge nye kirker i området. Man havde planlagt 4 sogne på Frederiksberg, og der var derfor behov for at opføre 3 nye kirker. Den første af disse blev Sct. Lukas kirke. Grundstenen blev nedlagt den 26. april 1896 og kirken indviet den 29. maj 1897 med pastor Harald Ostenfeld som sognepræst.
Kirken, der er tegnet af daværende professor, arkitekt Valdemar Koch (1852-1902), bærer tydeligt præg af romansk byggestil. Det kostede 75-80.000 kroner at opføre kirken, der består af et langskib og en smallere tilbygning mod øst, som rummer præsteværelse, kapel, et lille køkken samt sakristi på 1. sal.
Kirken er opført i røde mursten på en granitsokkel og med båndornamentering, reliefudsmykninger og figurer i lysere stenarter (kridtsten og savonniéresten). Mod vest prydes kirkebygningen af et fint og spinkelt klokkespir. Den første klokke blev ophængt ved kirkens 25. års jubilæum i 1922 efter en storstilet indsamling blandt menigheden. I 1996 fik kirken en ny klokke, der bærer indskriften fra Filipperbrevet 2,10-11:
'Hver tunge skal bekende: Jesus Kristus er Herre'.
Oprindelig havde kirken ikke noget våbenhus, men fik en lille tilbygning i 1964. Den blev i 1995 erstattet af det nuværende våbenhus med venteværelse og handicaptoilet.
Kirkerummet, der har tøndehvælvet loft, to sidepulpiturer samt orgelpulpitur over indgangen mod vest, åbner sig i en arkade udført i norsk marmor til sakristiet mod øst. I alt er der 360 siddepladser i kirkerummet.
En del af kirkens meget rige udsmykning har arkitekt Valdemar Koch selv tegnet forlæg til. Han var efter sigende en meget dygtig botaniker, som foretrak den naturalistiske fremstilling og tog stærkt afstand fra den dengang herskende Art Nouveau- eller Jugendstil, omend der i udsmykningen ses ikke så få mindelser herom.
På Kunstakademiet fandt man, i forbindelse med at kirken skulle istandsættes, nogle af Valdemar Kochs farvelagte forlæg til kirkens udsmykning, bl.a. prædikestolens rosenmotiv og et første oplæg til bemaling af korbue og triumfvæg.
Kirkens tøndehvælv er dekoreret med fantasiblomster placeret i hver sit hvide felt omkranset af små tårne, stiliserede achantusblade og med en bort som basis. Blomsterne i de hvide felter var tildækket i en længere periode, indtil de i 1982 ved kirkens istandsættelse blev genskabt. De stiliserede achantusblade ses også i større format øverst på væggene mellem de store kirkevinduer. Englene i partierne over vinduesbuerne er malet af Carl Budtz Møller som erstatning for en ældre dekoration, der bestod af en blå baggrund med gyldne stjerner.
Midt i kirken hænger kirkeskibet. Det er fremstillet af modelbygger H. E. Pedersen, og anskaffelsen kom i stand for indsamlede midler i menigheden. Modellen, som er fremstillet efter den tremastede bark Saga, der blev bygget til marinen i 1848, ophængtes ved en festgudstjeneste den 28. januar 1990.
Kirkens lysarmaturer er de oprindelige, som dog blev ændret lidt ved overgang fra gas til elektricitet.
Altertavlen, »Jesus åbenbarer sig for disciplene«, som er malet af F.Schwartz, er på begge sider omkranset af et malet, stiliseret tæppe, som symboliserer forhænget ind til det Allerhelligste. Over altertavlen ses Kristi monogram med et skriftsted på hver side, og over arkaden i norsk marmor ses lammet malet på en mørk baggrund med drueklaser og drueranker.
Krucifikset til højre for alterbilledet er skåret i moseeg af kunstneren Johannes Kragh. Det blev skænket til kirken og ophængt pinsedag 1929.
Alterbordet blev genskabt i 1984 på baggrund af oliemalerier og gamle fotografier af alterpartiet.
Døbefonten, der hører til det oprindelige inventar, er udhugget i granit efter tegnet forlæg af arkitekt Valdemar Koch. Det tilhørende dåbsfad er af messing.
Under orgelpulpituret ses et stort vægmaleri af »Maria og englen«. Til venstre for dette hænger et gipsrelief, »Den lidende menneskehed«, udført og skænket af Th.Bærentzen.

Udarbejdet af tidligere menighedsrådsformand Liss Jensen og tilrettet i 2009 på
Kirkens hjemmeside

 

 

Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne