Kirken i Ørestad

Islands Brygges Pastorat - Amagerbro Provsti - Københavns Stift

For enden af Robert Jacobsens vej i Ørestad, nederst i det berømte 8-tallet ligger den nyeste kirke i Danmark. Kirken i Ørestad blev d. 15.April indviet af biskop Peter Skov-Jakobsen. Det er den første kirke i Københavns siden Skelgårdskirken (l989), der ligger godt 1 km. væk. Udover kirkesal, rummer bygningen også mødelokale, køkken samt kontor for præsten.
Kirken er placeret i et højloftet butikslokale, der tidligere har været benyttet af
ejendomsmægler og et rejsebureau. Kirken forventes at skulle blive i lokalerne de næste 5-7 år, men man har allerede en grund til en ny kirke på hånden.
Det smalle kirkerum har store glaspartier som ydervægge, mens de øvrige betonvægge er holdt helt blottede og rå. En opsat projektor kan projicere lyskunst og billeder op på murene til gudstjenester og andre handlinger i kirken.
Et stort kors, der tidligere har hængt i Enghave Kirke, har fået endevæggen mod vest, mens det meget enkle alter og døbefonten, der begge til forveksling minder om sorte anretterborde, står i rummets sydøstlige hjørne.
Alterbilledet af kunstneren Arne Haugen Sørensen (Påskemorgen, kvinderne ved graven, stenen rullet fra, sorg og håb på samme tid) har Kirken i Ørestad fået lov til at have hængende, indtil det kan finasieres.
Der bliver ikke knæfald ved alteret, så man står op under nadver, og i stedet for et orgel akkompagneres salmesangen på et brugt Steinway-flygel.
I mødelokalerne hænger 4 billeder af kunstneren Caroline Krabbe erbosat i Frigiliana i Spanien.
I Ørestads midlertidige kirke er der plads til 100 siddende på rustrødt polstrede Hay-stole.

Kirkens hjemmeside

Præsten ved kirken

 

 

Tilbage til Københavns Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne