Luther Kirke

Rosenvænget Pastorat – Holmens og Østerbro Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs Sogn delt i en vestlig og en østlig del, sidstnævnte fik navnet Rosenvænget Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hed Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet 12.700 indbyggere. Til sognepræst udnævntes Anton Skettrup, som indtil da havde været residerende kapellan ved Frihavnskirken. Ved oprettelsen var der endnu ingen kirke i sognet, men en komité gik straks i gang med arbejdet på at opføre en kirke. Fra ministeriet fik man tilladelse til at kalde den "Luthers-Kirken", idet hensigten var at få den rejst så den kunne indvies ved 400-året for reformationens begyndelse den 31.oktober 1917 med hans teser mod afladspraksis.
Kirken blev opført for private midler ved en indsamling forestået af "Det Københavnske Kirkefond" som også havde været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt over hele landet at samle penge ind til byggeriet, idet kirken skulle markere 400-året for reformationens begyndelse. Kirken ikke blev færdig til 400-året for reformationens begyndelse grundet mangel på byggematerialer under 1. Verdenskrig. Kirken blev indviet den 15. december 1918. Den rummede da 600 faste siddepladser. Menigheden havde dog på det tidspunkt allerede i fire år kunnet holde gudstjeneste i eget lokale; nemlig i menighedsfløjen på kirkebygningen, der havde været færdig siden 1914, hvor man straks var begyndt at holde gudstjeneste i den største af salene. De første to år af sognets eksistens havde man holdt gudstjeneste i enten Davidskirken eller Frihavnskirken. Det var planlagt at rejse en statue af Martin Luther udenfor Luther Kirken. Statuen var bestilt hos billedhuggeren Rikard Magnussen, og han nåede også at udføre den, men der blev ikke råd til at få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at skaffe midler til støbningen i bronze, og statuen kunne omsider stilles op. Siden 1921 har KFUM-spejderne Rosenvængets Gruppe været knyttet til kirken; og i 1945 blev der oprettet en menighedsbørnehave i den tidligere kirkesal i menighedsfløjen.
Fra 1941 til 1993 var Luther Kirken det kirkelige hjemsted for "Indenlandsk Sømandsmission" og organisationens generalsekretær var præst ved kirken.
Den 1. maj 1931 trådte en omregulering af sognegrænserne på Østerbro i kraft og sognet fik sin nuværende skikkelse. Der blev afgivet karréer til Hans Egede Sogn i øst, til Frihavns Sogn i syd, og modtaget karréer fra Skt. Jakobs Sogn i vest. Indbyggerantallet reduceredes med små 500 mennesker.
Luther Kirkens orgel er et af de få tilbageværende instrumenter her i landet fra den absolut seneste Romantiks orgelbygningstradition. Orglet er bygget af Theodor Frobenius i 1918 og giver store dele af den Senromantiske orgelmusik en usædvanlig fin klanglig ramme i kraft af sine mange ottefodsregistre, koblingsmuligheder og sine to uafhængige svelleværker.

Kirkens hjemmeside

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

 

Om kirker

 

Folkekirkerne