Nazareth Kirken

Fredens-Nazaret Pastorat – Vor Frue-Vesterbro Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade, Blegdamsvej, Sortedam Dosseringen og Fredensgade – det nuværende Fredens og Nazaret sogn – var et distrikt under Skt. Johannes sogn. Der var i alt 73.000 indbyggere og et stort behov for flere kirker. "Udvalg for kirkesagens fremme i København", der senere indgik i Københavns Kirkefond, blev dannet.
På udvalgets initiativ fik en ung ordineret kataket C.J.Holt til opgave at virke i et område med 14.000 mennesker. Der var ingen kirke, men Holt gik på husbesøg og holdt møder i opgangene. På et tidspunkt blev der holdt friluftsgudstjenester under æbletræerne i haven til Ryesgade 105. Det bevirkede, at der opstod en menighed. Sådan begyndte Nazaret kirkes liv.
Der blev snart dannet et frivilligt menighedsråd. Næste skridt på vejen var en vandrekirke af jern, der blev importeret fra England. Den blev anbragt på fabrikant Nyrops grund Ryesgade 105 og blev indviet 1892. Der var plads til 800 mennesker, som svedte om sommeren og frøs om vinteren. Trods de beskedne ydre rammer voksede tilslutningen til gudstjenesterne. I hjemmene og gårdene blev evangeliet også forkyndt. Fra nytår 1894 blev Nazaret Menighed selvunderholdende : præst, organist og kirkebetjent blev lønnet af gaver fra frivillige. Præstens ord var:"Man bad Gud om hjælp, og altid gav Herren os, hvad vi skulle bruge i rette øjeblik". I september 1894 blev Nazaret Menighedssamfund dannet. Det hedder i dag Fredens og Nazaret Menighedsfællesskab.
I 1897 blev der nedsat en komite, der skulle samle ind til opførelse af den nuværende Nazaret kirke. Store og små gaver kom fra menigheden og fra venner i byen – også langvejs fra. Men solgte kostbare ringe og smykker. Men først da man under en sammenkomst bad Gud om at sende det, der var behov for, skete der for alvor noget.
Kristi Himmelfartsdag d.8.maj 1902 blev grundstenen til kirken lagt. Teksten, der blev indmuret i grundstenen indledes med ordene:"Hidtil har Herren hjulpet". Teksten taler sandt.
Nazaret kirke i dens nuværende skikkelse blev indviet d.8.maj 1904. Stiftsprovst Paulli talte ud fra Lukasevangeliet kap.4, v.16-22 – beretningen om Jesus, der taler i synagogen i Nazaret: "Han (Gud) har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige". Beretningen var smukt illustreret på kirkens altertavle, et keramikarbejde udført af August Hassel. Denne alterudsmykning blev i 1954 erstattet af et enkelt trækors tegnet af arkitekt Holger Jensen og udført af et medlem af menigheden. Bag korset er apsis bemalet med stjerneornamenter på blå grund, inspireret af mosaikudsmykningen i Galla Placidias gravmæle i Ravenna.
Kirkens arkitekt er Viktor Nybølle. Stilen er norditaliensk inspireret med rigelig anvendelse af granit, kridt og terrakotta. Bemærkelsesværdig er kristusfiguren over hovedindgangen med ordene fra Lukasevangeliet kap.2 :"Jeg bør være i min fars gerning". Figuren står under en muret baldakin, der på begge sider har billedfriser med bibelske motiver. Kunstneren er Th. Bærentzen.
Kirkens tårn i højre side af gavlen er højt og slankt med et sylespidst pyramidespir dækket af kobber.
I våbenhuset ses over indgangen til kirkerummet ordene:"Jesus tager imod syndere".
Kirkerummet, der har 550 siddepladser, har et kassetteret bjælkeloft. I selve kirkeskibet er der kun vinduer mod nordøst, da der mod sydvest ville have været udsigt til Nyrops fabrik. Langs de tre vægge i skibet er der pulpiturere i træ. Bænkene er forsynet med gavle i gotisk stil. Koret, der er hævet nogle trin op, har vinduer i begge sider. Under vinduerne er der munkestole med malede friser med bibelske tekster. Bag apsis er en nyopført tilbygning, der indeholder præsteværelset.
Døbefonten midt i koret og prædikestolen til venstre i skibet er udført i brændt ler. Motiverne er henholdsvis uddrivelsen af Paradis og Jesu dåb samt englehoveder. Såvel døbefont som prædikestol er skabt af Bærentzen og er gaver fra menighedens medlemmer.
Kirkens orgel, et Starup-orgel er skænket af den største forretningsdrivende i sognet. Orglet, der har 18 stemmer, er ombygget af Frobenius i 1956 og 1991.
Kirkens klokker er gaver fra beboere i Trinitatis sogn, formidlet gennem sognepræsten der. Den ene af klokkerne bærer indskriften "Vågn op, du som sover, stå op fra de døde. Kristus vil lyse for dig", Efeserbrevet kap.5,v.14.
Nazaret kirke er en processionskirke og er nu prydet af en vævet processionsløber i smukke farver, udført af kunstneren Vibeke Klint.
Kirkebygningens konstruktion med trappe op til det højt beliggende kirkerum er typisk for en kirkefondskirke. Nedenunder er krypten, hvor frivillige arbejder med på evangeliets udbredelse gennem et aktivt menighedsliv. Her mødes mange mennesker i alle aldre. På væggene i krypten ses kunstværker af Allan Skuldbøl, billedhuggeren Inger Marie Jørgensen og andre billedkunstnere.
Nazaret kirke arbejder i dag sammen med Fredens kirke, der er beliggende længere ned ad Ryesgade i Fredens og Nazaret sogn. Kirkens arbejde drives ud fra ønsket om at være en bibelsk funderet menighed, der tilbeder Jesus Kristus og tjener ham, for at han kan blive kendt og troet af stadig flere.

Tekst af Dorete Damgaard Hansen på Kirkens hjemmeside

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

 

Om kirker

 

Folkekirkerne