Sankt Stefans Kirke

Sankt Stefan-Anna Pastorat – Nørrebro Provsti – Københavns Stift – Sokkelund Herred – Københavns Amt

I 1872 blev der holdt møde på "Store Ravnsborg", en herregård beliggende på indre Nørrebro. Initiativtageren var sognepræst ved Sct. Johannes Kirke Rudolf Frimodt. Hensigten var at få bygget en kirke på det ydre Nørrebro. Gaverne strømmede ind, og den 18. juni 1873 kunne grundstenene nedlægges.
Kirken blev indviet d. 26. december (Skt. Stefans dag) 1874. Den fik navnet St. Stefan, opkaldt efter en af de 7 fattigforstandere i den første menighed på grund af de sociale forhold på Nørrebro. Kirken blev bygget for indsamlede frivillige midler. Den kostede 34.000 rigsdaler, og derudover indsamledes 6.000 rigsdaler til præsteboligen og 10.000 rigsdaler til et præstelønningslegat. Grunden blev skænket af lensbaron Løvenskjold, der havde ejendommen Kristinedal ved Nykro, hvis have lå her. Kirkens arkitekt var Ludvig Knudsen.
St. Stefans Kirke er 35 m lang, 14 m bred, og der er 31 m fra gulvet til tårnets fløjstang.
I årenes løb har kirken gennemgået større og mindre ændringer. Af større ting kan nævnes, at der i 1929 blev bygget et kapel til kirken, og i 1965 blev der indrettet dåbsværelse, pga. hvilket selve kirkerummet blev afkortet. Belysningen blev skiftet ud i 1969. I 1993 blev der indrettet nyt dåbsværelse og informationskontor.
Når man kommer ind i kirken fanges blikket af "De hellige 3 konger" som er lavet af Theobald Stein (1829-1901). Stein var en af sin tids fremste repræsentanter for den klassicistiske tradition fra Bissen og Thorvaldsen. Han var blandt andet direktør for Kunstakademiet i en periode (1893-96). Hans mest kendte værker er Holberg-statuen foran Det Kgl. Theater og Niels Juel-statuen ved Holmens kanal.
I forbindelse med kirkens 50 års jubilæum forærede menigheden kirken penge til nye kirkeruder, og det var kunstmaleren Johs. Kragh (1870-1946) der fik arbejdet. Han tilhørte den idealiserende periode omkring århundredeskiftet. På 20 ruder skildrede kunstneren en række skikkelser med helgenglorie om panden. De holder en glorie parat til dem, der vil følge efter. I hvert vindue er anbragt en sådan skikkelse med blå himmel som baggrund, den brune jord som forstykke og med palmegrene, sejrens tegn, som indramning. Man finder lignenede kirkeruder tegnet af Johs. Kragh i andre danske kirker, bla. Lumsås Kirke. Prædikestolen fra 1874 var oprindelig udsmykket med fire felter med allegoriske motiver: Tro, håb, kærlighed og retfærdighed.
Ved 25 års jubilæet i 1899 dekorerede malermester Schrøder den med ny maling og forgyldning af fem felter. Han indsatte allegoriske figurer efter de tidligere motiver forestillende Kristus med lammet, tro, håb, kærlighed og retfærdighed.
Under hovedrestaureringen i 1974 blev prædikestolen sænket og rykket nærmere koret.
I 1958 fik kirken nye klokker. De tre klokker er støbt i England hos firmaet John Taylor & Co, og erstattede "en tålelig malmklokke og en rædsel af en stålklokke", som Emanuel Würtzen udtrykker det i dette radiocauseri om de nye klokker.
Klokkerne er stemt i tonerne a - c - d, de 3 første toner i hymnen Te Deum, Laudamus.

Kirkens hjemmeside

 

 Tilbage til Københavns Stift

 

 

Om kirker

 

Folkekirkerne