Lovby Kirketomt 

På nordsiden af Bygholm sø i den vestlige udkant af Horsens, ligger Lovby Kirketomt på toppen af bakken, der går ned mod søen. I dag er der ikke meget der vidner om at der har ligget en kirke. Et stenet, kvadratisk område omkranset af tjørnehæk markerer tomten, som hørte under Hatting sogn. Man har fra begyndelsen af 1900-tallet fundet flere effekter (mønter og nitnagler) som er indleveret til Nationalmuseet. Under lergravning har man fundet skeletter og kampesten. Det menes, at der under jordoverfladen endnu ligger syldsten. Kirken formodes at være nedlagt omkring år 1400 ligesom Tirup Kirke på sydsiden af søen. Ved Lovbyvej viser en sten vej til grunden.

Kilde: www.kulturarv.dk 

 

 

 

 

Tilbage til Nedlagte kirker, ruiner og kirketomter

 

Om kirker

 

Folkekirkerne