Vitskøl Klosterkirke

Fredningsnummer 140841

Da Cistenciensermunkene i 1100-tallet gik i gang med at opføre Vitskøl Kloster, skulle det have været Nordens største kirkebyggeri og et af de største i datidens Nordeuropa. Byggeriet startede i år 1158, da Kong Valdemar den Store skænkede området og godset til munkene for at takke Gud for sejren over kong Svend på Grathe Hede. Cistencienserordenen var kendt for at bosætte sig øde steder, hvor de med stor dygtighed drev landbrug, fiskeri, mølledrift m.v. Efter ordenens forskrifter anlagde man først det firefløjede bygningsanlæg med klosterkirken vendt mod nord. Kirken blev bygget som en treskibet korskirke, der hvis byggeriet var blevet fuldført, ville have været Nordens største kirke. Hurtigt tilføjedes en imponerende koromgang med en række apsider, noget der bestemt ikke var efter forskrifterne, men mere udtryk for lokal ekstravagance. I 1287 standsede en omfattende brand det store projekt, og man opførte derefter en mindre udgave af kirken. Klostret blev ophævet og gjort til len i 1563, i 1573 mageskiftet til Bjørn Andersen Bjørn (1532-83), der gav herregården navnet Bjørnsholm. Den store klosterkirke gik i forfald ca. 1600, men betydelige ruinrester giver et godt indtryk af dens storslåede arkitektur. Oprindelig var det en treskibet korskirke med ret afsluttet kor og østkapeller. I begyndelsen af 1200-tallet blev østpartiet ombygget med en koromgang, forsynet med ni apsider. Af klosterfløjene syd for kirken er der endnu bevaret beskedne rester fra 1200-tallet nederst i den lange østfløj, mens vestfløjen fra 1520'erne står ganske velbevaret. Udgravninger har påvist en sydfløj og en muret korsgang fra middelalderens slutning omkring den lukkede fratergård.
Den trefløjede hovedbygning, hvis nordfløj ved kirkeruinen blev brugt som sognekirke 1668-1916.

Klosterets hjemmeside

Tilbage til Nedlagte kirker, ruiner og kirketomter

 

Om kirker

 

Folkekirkerne