Yderby Kapel

Før kristendommen kom til Odden, var odboerne, som i resten af Danmark, asetroende. Kristningen af Danmark fandt sted fra 900 til 1100, og de asetroende kom under pres. Der blev bygget et ensomt beliggende kapel på Kapelbakken mellem Yderby og Overby ved Byg og Bo i den nuværende Havneby, der blev bygget op omkring havnen. Den har nok betjent Yderby, og kan med rette kaldes Yderby Kapel, for under koret i Odden Kirke har der formodentligt også ligget et kapel.
Der er ingen tvivl om, at de pressede asetroende har kæmpet imod. Et sagn vidner om, at troldfolk flyttede byggestenene fra en opførelse af en større kirke mellem Yderby og Overby til Overby, hvorfor den blev bygget der. Måske har man villet bygget kirke oven på Yderby Kapel, og det er blevet for meget for de asetroende, hvilket måske antyder, at de asetroende holdt længst ved på Yderbykanten. I sin bog om danskernes tro, Orm og Tyr, antager Martin A. Hansen, at de mange sagn om troldfolk, der fjerner byggesten til det første kirkebyggeri i Danmark, er lig med de asetroendes modstand.
I al fald satte et gigantisk kirkebyggeri ind fra 1100 til 1300. Odden Kirke er netop bygget omkring 1300. Sten for sten blev dets romanske skib opført i røde munkesten. Uden våbenhus, tårn og kor, som først senere er bygget til. At det var en samlingskirke for Yderby og Overby, som forenede samfundet om kristendommen, tyder dåbsfonden på. Den er samlet af øverst et dåbskar, som kan have stået i Overby Kapel, og nederst et vievandsskar, som kan have stået i Yderby Kapel.

Kulturarv.dk beskrives lokaliteten således:
Paa "Kapelbakken" har man truffet Tomten til en af røde Munkesten opført Bygning, liggende i Retningen V-Ø. 15-16 Al. l. c. 12 Al. br. Murtykkelsen skal have været c. 1 1/4 Al. og Gulvet var lagt af flade Kampestene med tydelige Spor af Slid. Under det fandt man enkelte Hovedskaller og andre Ben af Mennesker. Man har endvidre fundet en Sølvmønt af størrelse som 1[?] der var ganske tynd og viste Præget af en Konge med Scepter og Rigsæble i Grunden til Bygningen. - Et Sagn vil, at Odden Kirke har været opført paa denne Plads, midt imellem Byerne før den flyttedes til Overby, et andet vil, at Planen om at opføre en Kirke her paa Stedet ikke blev udført, idet Troldfolket om Natten førte Stenene til Overby. - De Spor, der ere trufne af det nedrevne Kapel eller Kirke, synes dog at vidne om, at Bygningen har staaet færdig og er bleven benyttet.

Oddenportalen
Kulturarv.dk

 

 

Tilbage til Nedlagte Kirker, ruiner og kiretomter

 

Om kirker

 

Folkekirkerne