Rolsø Kapel

Knebel-Rolsø Pastorat, Syddjurs Provsti, Århus Stift, Mols Herred, Randers Amt 

  

I en tid hvor Kong Valdemar den Store regerende Danmark, ridderkulturen blomstrede og de første folkeviser så dagens lys, besluttede man at bygge en kirke i Roelse Sogn. Men hvor skulle kirken ligge? I første omgang blev byggeriet påbegyndt på engen Klokkerholm, men hvad håndværkerne fik for hånden i løbet af dagen, rev troldene ned om natten. Sognets beboere besluttede, at andre magter skulle bestemme kirkens beliggenhed. To kvier blev bundet sammen og sluppet løs i skumringen. Hvor man fandt dem i morgengryet skulle kirken bygges. De to kvier må have haft syn for smuk natur, for på den flade bakketop med udsigt over Kaløvig, Knebelvig og Mols bjerge, hvor kun det gamle våbenhus i dag står tilbage, lå kvierne og sov, da solen stod op. I forsommeren 1986 påviste udgravninger at landsbyen Roelse lå sydøst for kirken og bestod af herregården Roelsegård, præstens annexgård, seks gårde og to huse, samt en mølle. I 1680’erne havde herremanden på Roelsegård opkøb alle gårde og huse i landsbyen, og da herremanden havde et godt forhold til Christian d. 5, blev landsbyen nedlagt d. 7. april 1696. Ensomt beliggende på bakken med den smukke udsigt lå nu sognets kirke. 

 

 

Kirken blev bygget i 1175 og var arkitektonisk stort set identisk med Knebel kirke. Oprindeligt bestod kirken af et skib og et kor opført af rå kampesten. Skibet var ca. 10 meter langt og 8 meter bredt, mens koret var ca. 5 meter langt og 6,5 meter bredt. I 1400-tallet blev skibet forlænget ca. 3 meter mod vest og ved gavlen af denne nye tilbygning blev klokketårnet opført, ligesom kirken på sydsiden fik et våbenhus. Indvendigt var kirken meget spartansk indrettet med simple træbænke. Korhvælvingens østvæg var dekoreret med et geometrisk påmalet mønster, mens der i kapperne var en buefrise. I den nordre kappe var der malet en blomstervase, og i den østre kappe var der malet et kors, mens en biskops våbenskjold og et håndværkerbomærke prydede den søndre kappe. Der var ganske få og små vinduer, der næppe har kunnet tilføre kirkerummet meget lys. Alterbordet var rå murværk, og altertavlen var af katolsk oprindelse, og havde fire motiver. Granitdøbefonten, som nu står i Vrinners kirke, blev lavet i slutningen af 1100-tallet. Skaberen skulle angiveligt være den romanske stenmester Holter, hvis snoede symbol døbefonten bærer. Prædikestole blev lavet i 1634. Den er dekoreret med rennæsanceornametik og er blev malet adskillige gange i årenes løb. Efter en restaurering i starten af 1990’erne, fremstår den nu i sit originale udseende, og kan ses i Vrinners kirke. 

 

 

Med nedlæggelsen af Roelse landsby i slutningen af det 17. århundrede, var dødsdommen over Roelse kirke afsagt. Der skulle dog gå 200 år før henrettelsen blev eksekveret. Matriklerne i Roelse sogn var efterhånden koncentreret om Vrinners by ca. 2 kilometer fra kirken. Der var bred enighed blandt beboerne i Vrinners om det uhensigtsmæssige i afstanden til kirken, og missionshuset blev i stigende grad anvendt til andagter. Man byggede endda et lille stenskur med tykke mure ved siden af missionshuset. Dette kunne anvendes til kapel, hvis vejr og vind gjorde transport til Roelse umulig. Blandt byens førende familier og hos sognepræsten spirede ønsket om opførelsen af en ny kirke i byen centrum. Missionshuset i Vrinners dannede således rammen om det møde i vinteren 1903, som blev skæbnesvangeret for Roelse kirke. Der blev nedsat en komite, der skulle arbejde for at få nedlagt Roelse kirke til fordel for en ny kirke. Det lykkedes at indsamle en del private midler samt at få projektet på finasloven. Den nye kirke blev indviet i september 1907, og dermed blev nedrivningen af Roelse kirke en realitet i 1908. Nu ligger kun det gamle våbenhus og klokkestablen tilbage på den naturskønne kirkegård. Der holdes lejlighedsvis friluftgudstjenester på ved det gamle kapel.

 

Folder i Vrinners kirke

 

Tilbage til Nedlagte kirker, ruiner og kirketomter

 

Om kirker

 

Folkekirkerne