Almstok Kirke

Fredningsnummer 310734 

Slavs Herred

Når man kører på vej fra Skjoldbjerg og Almstok står der på venstre hånd en mindesten omkranset af en lav hæk. Teksten på stenen fortæller at her lå Almstok kirke. Almstok har i den tidlige middelalder været et selvstændigt sogn med egen kirke. 

 

Ifølge Danmarks Kirker (Nationalmuseet) var kirken opført i Ribe Oldemoder omkring midten af 1300-tallet. Ribe Oldemoder er Ribe domkapitels brevbog bestående af 29 pergamentblade. Mellem 1290 og ca. 1322 skrev en kannik heri privilegier, skøder, indtægtsfortegnelser og kirkelige vedtægter for Ribe bispestol og domkapitel. Ca. 1380-1410 tilføjedes en fortegnelse over stiftets kirker, der går tilbage til en ældre liste fra 1325, samt i 1438 et register over kapitlets ejendomme. Sidste indførsel er fra 1518. Man anfører dog en bemærkning om den er øde i 1500-tallet. Kirken formodes nedlagt på grund af pestens indhug i befolkningstallet.  

Rester af kirken, der også blev kaldt “Røde Kirke” I Danske Atlas 1769, fandtes endnu i slutningen af 1800-tallet. En munkesten fra Almstok skulle være indmuret i våbenhuset på Skjoldebjerg kirke.

 

Tilbage til Nedlagte kirker, ruiner og kirketomter 

 

Om kirker

 

Folkekirkerne