Mårup Kirke

Skallerup-Vennebjerg-Mårup Pastorat – Hjørring Søndre Provsti – Aalborg Stift –
Vennebjerg Herred – Hjørring Amt

Maarup kirke er opført noget ind i det 13. århundrede og er en af de 10 romanske landsbykirker af tegl der findes i Vendsyssel. De øvrige er Hæstrup, Mygdal, Bindslev, Tolne, Elling, Flade, Understed, Albæk og Ørum.
Desuden er de to købstadskirker Sct. Catharina og Sct. Hans i Hjørring samt klosterkirkerne i Børglum og Dronninglund bygget i tegl, altså i alt 14, der ligger spredt mellem kvaderstenskirkerne i en bred stribe tværs over landet fra Lønstrup til Frederikshavn og ned langs Kattegat. På Maarup kirke er teglstenene blandet med strandsten.Ud fra arkæologiske udgravninger foretaget ved ombygning af kirker, har man kunnet rekonstruere sig til, hvordan en romansk landsbykirke kan have set ud - måske også Maarup?
Døbefonten anbragt på et podie - 40 til 45 cm højt, hvorved fonten kom i øjenhøjde for menigheden - har været skibets samlende midtpunkt. Med denne placering er fontens udsmykning kommet til sin ret. Fontene var ofte bemalede i stærke farver.
Der har måske været 4 altre - foruden højalteret, der i dag er det eneste bevarede, har der i koråbningen stået et lægmandsalter, og i eller ved korvæggen på begge sider af buen har der også været et lægmandsalter.
Langs begge langvægge i skibet var der murede bænke - 30 til 40 cm høje og meget smalle - med plads til ca. 50 mennesker.
I skibets vestende var der en forhøjning beregnet til stormænd og evt. kirkeejere - her var ligeledes murede bænke, dog bredere en bænkene langs væggene. Koret var forbeholdt de gejstlige.
Da kirken blev opført var verdenshjørnerne symbolske - i vest og nord herskede mørkets onde dæmoner, mens syd var den sejrende lysets Kristi side. Kirkerne placeredes derfor med længdeakse øst-vest.
Våbenhuset er bygget til omkring år 1600.
Døren til kirken var indgangen til kirkelivet, og dåben indgangen til kristenlivet, derfor findes ofte grænsedragende tegn og skræmmebilleder på døbefontene, såsom tovsnoninger, flettede bånd, kors og andre symboler.
På Maarupfonten, romansk granitfont, findes planteornamentik. Akuntusblade hugget i et fladt relief, symmetrisk udgående fra en fælles tvedelt stængel.
Fonten blev i 1928 flyttet til Lønstrup kirke, hvor den står i dag.
Figurerne fra den oprindelige altertavle forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet og hendes mor Sct. Anna.
Sagnet nævner Joachim som Sct. Annas mand. De var gift i 20 år før Anna fødte sit barn Maria. Sct. Anna blev derfor som helgeninde tilbedt som hjælperske for fødende kvinder.
Altertavlen siges at stamme fra en spansk sejler, der forliste ud for kirken, men minder dog meget om billedskærerarbejde fra 1500-tallet.
Ved Lønstrup kirkes indvielse, blev tavlen flyttet hertil, for igen efter Nationalmuseets henvisning at blive flyttet tilbage til Maarup kirke.
Efter en del hærværk blev figurerne restaureret og i 1991 opsat i Lønstrup kirke.
Prædikestolen fra 1600 tallet blev for 5 år siden restaureret på Nationalmuseet.
Kirkeskibet blev i 1842 opsat i kirken af den den daværende ejer skudehandler Aksel Rosenkrantz Segelcke.
Skibet, en model af en Sauerbrig - 70 cm lang og mastehøjde ca. 60 cm, blev omkring 1970 stjålet, og først 10 år senere dukkede det op igen, da det blev indleveret til restaurering hos Arnold Sørensen i Skagen.
Skibet findes i dag på Vendsyssel Historiske Museum, og mon ikke det en dag finder vej til Lønstrup kirke, som alterfigurer og døbefont har gjort det.
Der har på et tidspunkt været et tårn, som efter en frygtelig sandstorms hærgen på egnen, skulle være nedrevet. Det kan evt. have været samtidig med ombygningen af kirkens sydside i 1787.
Inde i kirken, kan endnu mod vest ses aftegning af tårnbuen.
På kirkens nordside er lisener - en halv stens fremspringende murpiller - der ender i rundbuefrisener. Buernes nedhængende spidser afsluttes af dyrehoveder.
Rundbuefrisenen er teglstensarkitekturens yndlingsdekoration, så at sige dens kendetegn.
Klokkestabelen bærer en klokke fra 1537. Den er lavet af Lars Klokkestøber og bærer teksten: "Hjælp Jesus, Maria og Josef".
Skibsankeret stammer fra den engelske fregat "The Crescent", der undervejs til Gøteborg med forsyninger til den engelske flåde strandede ud for Maarup i december 1808.

Kilde: Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Nedlagte kirker, ruiner og kirketomter

 

Om kirker

 

Folkekirkerne